Tomatsuppe med mascarpone og basilikumolie

Jeg elsker tomatsuppe. Jeg har fået det virkelig mange gange hos min mormor, men her er den lige lidt ekstra delikat med et cremet twist af mascarpone og basilikumolie med hvidløg på toppen. Opskriften er til 3-6 personer afhængigt af om det er en forret eller hovedret.

TomatsuppeTil 3-6 person(er)

  • Olie4 spsk
  • Løg1 stk
  • Porrer2 stk
  • Hvidløg3 fed
  • Chili1 stk
  • Gulerødder2 stk
  • Kartofler3 stk
  • Tomatpure140 g
  • Gode flåede cherrytomater, fra f.eks. Mutti3 dåser
  • Grønsagsbouillon1 l
  • Mascarpone2 spsk
  • Salt og peber

BasilikumolieTil 3-6 person(er)

  • Basilikum1 bundt
  • Olie1 dl
  • Hvidløg1 fed

Fremgangsmåde

  1. I en gryde svitses løg, porrer, hvidløg og chili i olie. Tilsæt gulerødder og kartofler i grove tern og svits i et par minutter.
  2. Kom tomatpuréen i og lad det "brænde" lidt på, det er med til at fremhæve den gode tomatsmag. Tilsæt herefter cherrytomater fra dåse og grønsagsbouillon. Jeg bruger Muttis cherrytomater. Og ja, de er en smule dyre, men det er altså også pengene værd.
  3. Lad det simre i en halv time til tre kvarter og blend det fint. Bring det i kog igen og tilsæt mascarpone. Smag til med salt og peber.
  4. Til basilikumolien blendes alle ingredienserne fint.
  5. Når suppen er kogt igennem igen serveres den med basilikumolien på dryppet på toppen og evt. brød.
Tags:, , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger