Tom Yum suppe med rejer

Jeg elsker stærk mad, jeg elsker rejer, jeg elsker suppe, jeg elsker koriander - Tom Yum suppe er ALT det og meget mere!

Til 4 person(er)

  • Kæmpe rejer700 g
  • Brune champignoner400 g
  • Hvidløg10 fed
  • Sorte peberkorn1 håndfuld
  • Kaffir limeblade10-12 blade
  • Ingefærca. 75 g
  • Citrongræs2 stænger
  • Koriander2 bundter
  • Frisk rød chili3 stk
  • Grønsagsfond3 l
  • Citron (saft)4 stk
  • Fishsauceca. 3 spsk
  • Vand (til stegning)ca. 4-5 dl
  • Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Hvis du har frosne rejer, skal disse tøs op.
    Rejerne pilles og halveres på langs. 'Bæ'-strengen skylles væk.
    Læg rejerne til side indtil du skal bruge dem.
  2. Rejeskallerne steges i olie i en (stor) gryde, med knust hvidløg, peberkorn, limeblade, revet ingefær (med skral), groftsnittet citrongræs, koriander stilke og skiveskåret chili (gem et par skiver til anretning af suppen).
    Du er faktisk igang med at lave en slags bisque.
    Blandingen skal stege kraftigt på høj varme, UDEN at brænde på, for at få gang i alle de lækre krydderier. Tilsæt lidt vand nu og da under stegningen for at undgå, at de brænder på. Bliv ved med at stege indtil blandingen dufter kraftigt.
  3. Fonden tilsættes, og lad suppen koge i mindst 30 min, og derefter lad suppen stå og køle af og trække i mindst 1 time, hvorefter suppen sies.
  4. Hvis suppen er kogt meget ind kan du eventuelt tilsætte lidt mere fond eller vand.
    Smag suppen til med citronsaft og fiskesovs.
  5. Bring suppen i kog og tilsæt skiveskårede champignoner. Lad koge i 2-3 min.
  6. Tilsæt rejerne og kog i 2-3 min.
  7. Server med frisk koriander og chili.

Uh muh guh!

Tom Yam er en af mine yndlingsretter. Jeg elsker den her opskrift bl.a. fordi den er så nem og medgørlig, men også fordi det er en super simpel ret som bare smager fantastisk!

TIP: hvis du  ikke kan finde frisk citrongræs så kan du bruge ca. 4 tsk. tørret citrongræs.

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger