Thai Forårsruller

Svær ser den ud men smagsoplevelsen er det hele værd. Og bliver man god til at rulle forårsruller, så tager det ingen tid at lave! Thai forårsruller er absolut en vinder, let, sprøde og friske! Det er absolut ikke sidste gang jeg laver dem...

IngredienserTil 25-50 person(er)

  • Olie4 spsk
  • Hakket svinekød max.10% fedt300 g
  • Hvidløg2 fed
  • Gulerød200 g
  • Spidskål200 g
  • Fiskesauce8 spsk
  • Soya sauce2 spsk
  • Sukker2 spsk
  • Chili2 stk
  • Glasnudler100 g
  • Æg1 stk
  • Bønnespirer100 g
  • Forårsrulleplader50 stk
  • Rapsoliefriturestegning

Fremgangsmåde

  1. Varm olien op i en dyb stegepande. Svits svinekødet sammen med presset hvidløg, til det har skiftet farve. Tilsæt gulerødder, kål, fishsauce, sojasauce, sukker og chili. Svits det ca. 5-7 min. Hæld blandingen op i en sigte, og lad evt. overskydende væske dryppe fra.
  2. Afkøl blandingen og vend bønnespirerne i. Kog glasnudlerne efter anvisning på emballagen, og afdryp dem i en sigte. Hak dem groft, og vend dem i kødblandingen.
  3. Læg flere dejplader på en skærbræt (sm vist på billedet). Kom en spsk fyld på midten af dejpladen. Først pakker du siderne, derefter tager du det hjørne der er tættest på dig og begynder at rulle den sammen. Kom en smule æg i det sidste hjørne inden du lukker den til.
  4. Varm olien op i en gryde. Olien skal være varmt nok til at friturestege forårsrullerne indenfor 5-6 minutter. Lad være med at komme for mange forårsruller ned i ad gangen. Antallet kan du selv variere efter hvor store gryde du bruger.
    Frituresteg rullerne, til de er sprøde og gyldne. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.

Er du ikke til stærk mad, så undlad chili. Bønnespirerne giver en dejlig forfrisked til opskriften men kan også undlades.

Har du svært ved at rulle dem hel rigtigt (ligesom jeg havde problemer med det) så er der flere youtube guides til at hjælpe dig.

Rigtig god fornøjlse!

Tags:, , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger