Sprøde kikærter med citron og rosmarin

It's snack time - og endda en af de sunde af slagsen. Jeg synes det er fantastisk, at lave snacks som er lækre og smagfulde, hvor man rent faktisk kan tillade sig at spise dem uden at få dårlig samvittighed. Jeg har set en del eksempler på sprøde kikærter. De fleste er med paprika og cayenne eller chili. Jeg har nu valgt at gå i en helt anden grøft, og faktisk er mine sprøde kikærter med citron og rosmarin inspireret af disse Snacknødder med lime og rosmarin. It's a must try! De kan både bruges som salat topping i stedet for brødcroutoner, som mellemmåltid, til velkomstdrinken når der kommer gæster eller bare som en aftenssnack.

Dadelbar med nødder

For nyligt er jeg begyndt at dyrke crossfit. Jeg må indrømme, at jeg synes det er møg hårdt og ofte er det svært at tilrettelægge min mad så det passer med min sene træning. Derfor er jeg begyndt at lave disse fantastiske dadelbarer, fyldt med energi, og perfekt en snack før træning. De er nemme at lave og super velsmagende. Og vigtigst af alt, så kan du variere dem i det uendelige. Det er kun fantasien der sætter grænserne.

Penguin Army

Inspireret af billeder jeg har set på nettet, men uden at vide præcis hvad ingredienserne var, har jeg nu fået lavet min egen lille "Penguin Army". Perfekt som en lille festlig appetizer ;)

Dadler i baconsvøb

Lækker nem appetizer / side-dish. De er faktisk så lækre at mine gæster nåede at spise dem alle før der blev taget billede af dem.

Oliventapenade

Denne oliventapenade har jeg efterhånden lavet i en del år, og jeg er selv meget stor fan af den. Grunden til dette er, at den er utrolig nem at lave, og så minder den på ingen måde om det man kan købe i supermarkederne, og så synes jeg naturligvis at den smager fantastisk :) Jeg bruger den ofte som velkomst-snack sammen med lidt knækbrød, kiks,eller grønsagsstænger, men jeg bruger den også som "indmad" i fx. svinemørbrad eller kyllingebryst. Det var også denne oliventapenade vi havde med til Restaurant Day d. 18. august i år, hvor vi havde den på forret tallerkenen.

Artiskokcreme

En gang troede jeg, at jeg ikke kunne lide artiskok. Naturligvis blot fordi jeg ikke havde smagt det og ikke vidste hvad det var. Men det ændrede sig bestemt da jeg smagte artiskokcreme. En helt ny verden åbnede sig for mig. Artiskokkens verden ;) Jeg har eksperimenteret lidt for at finde den rette opskrift, men det viser sig jo at den er utrolig nem og simpel, så der er ingen undskyldninger for ikke at lave den selv. Denne artiskokcreme havde vi også med på Restaurant Day d. 18. august i år, hvor den bestemt også fik gode point af vores besøgende.

Havre- og hasselnøddeflager

En måned efter Valentine's Dag - Det skal fejres! Selvom Valentine's Dag er glemt, skal det jo ikke holde os andre tilbage for at lave noget lækkert til vores dejlige kærester, mænd, ægtefæller... Så her er en opskrift på havre- og hasselsnøddeflager som kan bruges i mange forskellige sammenhæng. Her er de brugt som snack på blodappelsin creme.