Granatæble salat

Granatæbler er "frugten" i Aserbajdsjan. Man køber dem ikke stykvis men derimod kilovis, fordi det bliver betegnet som en almindelig frugt som æbler og pærer. Aserbajdsjan har endda en granatæble festival, der bliver afholdt omkring slut oktober - start november, når der skal plukkes granatæbler. En af de andre ting Aserbajdsjan har, er granatæble sirup (narsharab) som bruges rigtig meget til Aserbajdsjanske retter, især fiskeretter. Jeg har bl.a. brugt granatæblesirup i min hovedret "Fyldte kylling", som kommer senere på ugen. Er du vild med granatæbler, er det en lækker måde at inkludere dem i din madlavning. Denne salat er god som forret eller som tilbehør til kød eller grillmad.

Kartoffelsuppe med rodfrugter

Supper har altid været et hit i mit barndomshjem, og denne kartoffelsuppe med rodfrugter har derfor været serveret adskillige gange, når vinteren raser udenfor (.. og når det er muligt at købe lækre rodfrugter i butikkerne), og bringer derfor mange minder frem i mig. Suppen kan serveres som den er, med brød, med krydret pandestegte kødstykker - eller hvad man ellers har lyst til :o)

Den nye hasselback?

Er Hr. Hasselback ved at blive en truet kartoffelart? Det må der laves om på! Med stærk inspiration fra min kære kusine har jeg lavet disse.