Julehjerter med hindbærmarmelade

Disse småkager kalder jeg for julehjerter, og du kan skabe din helt egen opskrift ved at vælge en anden udstikker form og yndlings marmelade. Jeg valgte at lave hjerterformede småkager med hindbærmarmelade, som er med til at give dem en god syrlig smag og flot look.

Nemme pebernødder

Jeg er slet ikke vild med de pebernødder man kan købe ude i butikkerne. Faktisk er jeg slet ikke vildt med pebernødder! Jeg kastede mig dog alligevel ud i dette projekt, fordi det så ud til at være et hyggelig mor-datter-bage-projekt! Det endte dog med, at pebernødderne smagte SÅ godt, at jeg spiste det meste af dem. Så nogle gange skal man bare give det en chance...

Vaniljekranse

Jeg elsker vaniljekranse. Disse er nok dem der kommer tættest på dem min elskede momse altid har lavet til mig. Opskriften er Mette Blomsterbergs og kan findes her.

Jødekager

Siden jeg var helt lille, har der altid været julebag i december måned - og en af mine klare favoritter er jødekagen. Denne gang blev det en kombination af min mormors opskrift og hvad jeg ellers lige følte der skulle i. Men én ting er sikkert - de smager skønt!