Granatæble salat

Granatæbler er "frugten" i Aserbajdsjan. Man køber dem ikke stykvis men derimod kilovis, fordi det bliver betegnet som en almindelig frugt som æbler og pærer. Aserbajdsjan har endda en granatæble festival, der bliver afholdt omkring slut oktober - start november, når der skal plukkes granatæbler. En af de andre ting Aserbajdsjan har, er granatæble sirup (narsharab) som bruges rigtig meget til Aserbajdsjanske retter, især fiskeretter. Jeg har bl.a. brugt granatæblesirup i min hovedret "Fyldte kylling", som kommer senere på ugen. Er du vild med granatæbler, er det en lækker måde at inkludere dem i din madlavning. Denne salat er god som forret eller som tilbehør til kød eller grillmad.

Rødkålssalat med klementiner

Jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg ikke er den store julefrokost-spiser eller -tilhænger. Derfor aner jeg virkelig intet om julefrokoster.. udover, at der spises svin, leverpostej og frikadeller - og at snaps er en vigtig del af det. Jeg stod i Netto og tænkte "hm.. hvad kan jeg bruge til at lave en salat?" - og her er resultatet. En frisk juleinspireret rødkålssalat med klementiner, granatæble og ristede hasselnødder.