Oliventapenade

Denne oliventapenade har jeg efterhånden lavet i en del år, og jeg er selv meget stor fan af den. Grunden til dette er, at den er utrolig nem at lave, og så minder den på ingen måde om det man kan købe i supermarkederne, og så synes jeg naturligvis at den smager fantastisk :) Jeg bruger den ofte som velkomst-snack sammen med lidt knækbrød, kiks,eller grønsagsstænger, men jeg bruger den også som "indmad" i fx. svinemørbrad eller kyllingebryst. Det var også denne oliventapenade vi havde med til Restaurant Day d. 18. august i år, hvor vi havde den på forret tallerkenen.

Artiskokcreme

En gang troede jeg, at jeg ikke kunne lide artiskok. Naturligvis blot fordi jeg ikke havde smagt det og ikke vidste hvad det var. Men det ændrede sig bestemt da jeg smagte artiskokcreme. En helt ny verden åbnede sig for mig. Artiskokkens verden ;) Jeg har eksperimenteret lidt for at finde den rette opskrift, men det viser sig jo at den er utrolig nem og simpel, så der er ingen undskyldninger for ikke at lave den selv. Denne artiskokcreme havde vi også med på Restaurant Day d. 18. august i år, hvor den bestemt også fik gode point af vores besøgende.

Rødbedepesto

Smuk pink rødbedepesto som kan nydes til et godt stykke brød, i en sandwich eller som dyppelse til aftensmaden. Lige meget hvad du vælger kan det ikke gå galt.