Projekt surdej på Meyers måde

Nu gør jeg det sku! Der skal laves surdej ala Meyer. Umiddelbart afskrækker surdej mig en smule, fordi jeg synes at min farmors rugbrød (som indeholdte rigelige mængder surdej) også smagte surt. Men jeg har nu erhvervet mig Meyers bagebog og heri kan man finde hans opskrift på en surdej, som fremhæver kornets smag i stedet for at gøre brødet surt. Jeg har de sidste 4 dage været i gang med at lave den perfekte surdej efter hans foreskrifter. Det bliver så spændende at lave brød med den! Find Meyers opskrift i bogen: Bagebog eller her.

IngredienserTil 2 person(er)

  • Vand3 dl
  • Øko hvedemel1 dl
  • Øko rugmel1 dl
  • Øko grahamsmel1 dl

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienserne godt sammen i et skoldet glas med låg.
  2. Lad surdejen stå 4 dage på køkkenbordet og rør i den jævnligt (gerne to gange dagligt). Herefter er den klar til at blive brugt i dine brød.

Når du har brugt noget af din surdej skal den holdes i live ved en opfriskning. Det gøres ved at holde en dl. af den “gamle” surdej tilbage. Den blandes med 2 dl. vand, 1 dl. hvedemel og 1 dl. fuldkornshvedemel. Efter 24 timer er den klar til brug igen.

Se meget mere om Meyers surdejspleje her.

Tags:, , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger