Sund snickerskage

Jeg er altid på udkig efter en opskrift på kage eller andet sødt, som ikke er sprængfyldt med fx sukker, gluten eller laktose. Her har jeg fundet en opskrift på en sund snickerskage! Jeg er er helt vild med den!

BundTil 14 stk. person(er)

  • Mandler250 g
  • Rosiner150 g
  • Friske dadler, uden sten8 stk

KaramelTil 14 stk. person(er)

  • Friske dadler, uden sten16 stk
  • Kakaosmør2 spsk
  • Kakaopulver (gerne raw)1 spsk
  • Kogende vandefter behov

ToppingTil 14 stk. person(er)

  • Peanutsca. 100 g
  • Mørk chokolade, 70%150 g
  • Smør50 g
  • Groft saltefter behov

Fremgangsmåde

  1. Bund: Blend mandlerne i en foodprocessor indtil de er finthakkede, og kom dem op i en skål. Kør rosiner og dadler i foodprocessoren indtil de får en ensartet og glat konsistens. Tilsæt så de finthakkede mandler og kør det hele godt sammen.
    Læg massen mellem to stykker bagepapir og rul det ud til en bund med en tykkelse på ca. 1 cm. Læg så bunden i køleskabet imens du laver 'Karamellen'.
  2. Karamel: Kør alle ingredienser sammen i en blender, og tilsæt vand indtil du har en ensartet og glat karamelkonsistens - det er ca. 2-3 spsk.
    Smør karamellen ovenpå bunden og stil det så tilbage i køleskabet imens du laver toppingen.
  3. Topping: Smelt chokoladen og smør sammen over et vandbad. Tag så din bund med karamel og drys peanuts'ne jævnt ovenpå karamellen og tryk dem let ned i den. Jeg valgte at bruge hele peanuts, men du kan også hakke dem groft. Hæld så den smeltede chokolade ovenpå hele herligheden. Inden du så stiller hele herligheden tilbage i køleskabet for at størkne helt, drys da groft salt jævnt udover chokoladen. Når kagen er størknet helt, skær den så ud i ønskede størrelser og gem i køleskabet.

foto 2 (2)

 

Denne opskrift er fra Michelle Kristensens BOOTCAMP, og kan findes her. Jeg har kun ændret en smule i opskriften, fx antal af dadler, salt ovenpå chokoladen og jeg har også valgt at bruge usaltede peanuts i stedet for saltede peanuts. Men ellers synes jeg det er en super god og nem opskrift som er lige til at gå til!

 

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger