Koldhævede squashboller med hytteost og chiafrø

Jeg elsker de her squashboller. De er bløde indvendigt, sprøde uden på og så har de et godt sejt bid. Det bedste ved dem er at de er at de er koldhævede så du slipper for fedtede fingre og mel ud over det hele. Selvom opskriften måske indeholder ingredienser som kan skræmme nogle fx chiafrø og ølandshvede, så vær ikke bange for at eksperimentere selv. Du kan fx erstatte chiafrøene med hørfrø, eller ølandshveden med almindeligt hvedemel. You can do it!

IngredienserTil 9 person(er)

  • Lunkent vand3 dl
  • Hytteost1 dl
  • Gær10 g
  • Solsikkekerner40 g
  • Havre- el. ruggryn40 g
  • Chiafrø20 g
  • Revet squash ca. 200 g
  • Salt 1 1/2 tsk
  • Fuldkorns ølandshvede150 g
  • Ølandshvede200 g

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt hytteost, solsikkekerner, havregryn chiafrø, revet squash og salt.
  2. Kom fuldkornsmelet i og bland det godt med en grydeske.
  3. Tilsæt til sidst hvedemelet og rør til dejen er sammenhængende og lidt fugtig.
  4. Skålen dækkes til med film og sættes på køl til dagen efter.
  5. Tænd ovnen på 260 grader.
  6. Med to skeer afsættes ca. 9 boller på en bageplade med bagepapir.
  7. Lad bollerne efterhæve i ca. en halv time og kom dem i den glohede ovn.
  8. Her skal bollerne stå i 4 minutter hvorefter der skrues ned for ovnen til 220 grader og bollerne bages videre i 15-20 minutter til de er gyndne.

Prøv også følgende boller:
Gulerodboller med kerner, frø og hytteost
Jeg-kan-nå-i-bad mysliboller med græskarkerner og tranebær
Rugbrødsboller med mørk chokolade
Ølandsboller med græskarkerner og mandler
Grove græskarkerneboller
Paleoboller
Langtidshævede boller med birkes

Tags:, , , , , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger