Grøn spinatsalat med ærter, asparges & dijondressing

Jeg smagte denne grønne spinatsalat med frisk bælgede ærter, sprøde asparges og dijondressing da jeg var i sommerhus med mine to skønne veninder. Det er faktisk min venindes opskrift, men jeg har fået lov ti at dele den med jer. Jeg er virkelig blevet fan af den og har levet den to gang siden :) Vi spiste den i øvrigt som tilbehør til en grillet bøf, så hvis du serverer mere til din ret, er der til flere personer i denne portion.

SalatTil 3 person(er)

  • Spinat250 g
  • Friske ærter med bælg500 g
  • Asparges1 bundt
  • Pinjekerner30 g

DijondressingTil 3 person(er)

  • Olivenolie8 spsk
  • Dijonsennep2-4 tsk
  • Honning2 tsk
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Rens spinaten meget grundigt. Der kan snildt gemme sig jord i de små blade, så vær ekstra opmærksom.
  2. Bælg ærterne og knæk bunden af aspargsne. Knæk dem derefter i 1-2 cm lange stykker.
  3. Rist pinjekernerne på en pande og pas på de ikke bliver brændte.
  4. Kom alle ingredienserne til dressingen i en skål og pisk det grundigt sammen med et piskeris. Skulle det skille sker der intet ved det - det er sket for mig en enkelt gang og det smager altså helt fantastisk stadig :)
  5. Anret salaten i et salatfad med skiftevis spinat, lidt ærter og asparges. Hæld dressingen ud over og top med de ristede pinjekerner.
  6. Server salaten med det samme og nyd den fx med grillet kød.
Tags:, , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger