Samosa med kartoffel, blomkål og ærter

Lækre samosaer med kartoffel, blomkål, løg og ærtefyld. Smager skønt som en snack eller forret til en indisk middag.

IngredienserTil 2-4 person(er)

  • Kartofler300 g
  • Løg2 stk
  • Blomkål150 g
  • Olivenolie2 spsk
  • Ærter100 g
  • Frisk chili1 stk
  • Garam masala1/2 spsk
  • Spidskommen1 tsk
  • Ingefær1 spsk
  • Filodej1 pakke

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Kog dem møre i let saltet vand.
  2. Hak løg og skær blomkålen ud i små buketter.
  3. Svits løg og blomkål i en stor pande med halvdelen af olien.
  4. Hak imens chilien fint og riv ingefæren.
  5. Tilsæt kartofler, ærter, garam marsala, spidskommen, chili og ingefær.
  6. Varm igennem og smag til med salt og peber.
  7. Lad fyldet køle lidt af.
  8. Tænd ovnen på 180 grader.
  9. Rul en plade filodej ud og del den i tre på den lange led. Læg dem under et fugtigt viskestykke så de ikke tørrer ud.
  10. Tag et stykke filodej og læg et par spiseskeer fyld i højre hjørne og fold dejen en gang rundt om fyldet, så pakken begynder at forme en trekant. Fold videre på denne måde om fyldet, så pakken hele tiden er trekantet og foldningerne hele tiden foregår inden for fillodejens 'bane' – den skal altså aldrig foldes ud på bordet, så er det den forkerte retning.
  11. Fortsæt til der ikke er mere fyld eller filodej tilbage.
  12. Læg dem på en bageplade, pensl med den sidste olie på begge sider og bag dem i ca. 20 minutter til de er gyldne og sprøde.
Tags:, , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger