Salsa Roja (salsa af ristede tomater)

Jeg har været så heldig, at få fingrene i en bog sprængfyldt med mexicanske opskrifter! Den hedder 'Ægte Mexicanske Tacos' og forfatteren er Malin Erikson. Bogen er spækket med vildt lækre opskrifter, og billeder som virkelig får din mund til at løbe i vand, fotografen er Åsa Dahlgren og bogen er udgivet hos Nyt Nordisk Forlag. Jeg har afprøvet den her opskrift på salsa, som minder faktisk meget om den måde jeg selv laver salsa på - og derfor er jeg da også helt klart ret vild med den her opskrift ;) I Mexico bruger man en såkaldt comal, en tynd lerpande når man rister tomater og chilier. I Denne opskrift må ingredienserne gerne blive lidt sortnistrede i skallen - det gør bare salsaen fyldigere og dybere i smagen.

Til 4 person(er)

  • cherrytomater20 stk
  • salatløg1/4 stk
  • hvidløgsfed1 stk
  • jalapeño eller serranochili½ stk
  • salt1 tsk

Fremgangsmåde

  1. Varm ovnen op til 220 grader.
  2. Rist tomaterne i ovnen sammen med salatløg, hvidløgsfed og jalapeño, til tomaterne er sortnistrede i skallen.
  3. Stød jalapeñoen sammen med hvidløg og salt i en morter, eller blend det i en blender.
  4. Tilsæt tomaterne ad et par gange, og stød eller blend, til salsaen har en nogenlunde jævn konsistens. Smag evt. til med ekstra salt-

TIP:

- I stedet for cherrytomater, kan du bruge 4 modne stilktomater.

- Alternativt til, at riste tomaterne i ovnen, kan de også ristes på en tør og meget varm pande, til skallen er sortnistret. Gør det samme med salatløget, hvidløget og jalapeñoen. Eller steg det hele ved jævn varm på en pande. De forskellige metoder får også salsaen til at smage forskelligt, så det er værd at prøve sig frem og finde sin egen favorit!

Salsaen kan holde sig op til to døgn i køleskabet, men skal serveres ved stuetemperatur.

Tags:, , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger