Salat med kylling, majs og sprøde kikærter

Når vi en gang i mellem spiser salat til aftensmad er det ok at bruge lidt længere tid på det. Denne salat er med kylling, friske majs, avocado, sprøde kikærter og en lækker soya/ingefær dressing. Du kan finde opskriften på mine sprøde kikærter med citron og rosmarin her. Ønsker du en nemmere variant kan du erstatte majskolberne med majs fra dåse og fx riste nogle solsikkekerner i stedet for kikærterne.

SalatTil 2 person(er)

  • Blandet salat125 g
  • Kylling (inderfileter)280 g
  • Majskolber2 stk
  • Avocado2 stk
  • Sprøde kikærter2 dl

DressingTil 2 person(er)

  • Soya1/2 dl
  • Friskrevet ingefær1 tsk
  • Sukker1 spsk
  • Friskpresset citronsaft2 spsk

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienserne til dressingen og lad den stå og trække.
  2. Kog majskolberne i letsaltet vand i ca. 8 minutter. Lad dem køle af.
  3. Skær kyllingen i mundrette stykker og steg dem i lidt olie og smør. Krydr med salt og peber. Sæt dem til side.
  4. Skyl salaten, skær avocadoerne i tern og skær majskornene af kolberne.
  5. Anret to dybe tallerkener med salat, avocado, kylling og majs.
  6. Server dressingen ved siden af så man selv kan styre hvor meget man vil have på.
Tags:, , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger