Rugbrød med avocado, citron, ingefær og sesam

Mangler du også nogle gange inspiration til en lidt anderledes morgenmad eller frokost. Dette sprødristede stykke rugbrød med avocado er langt mere end hvad det ser ud til. Det er nemlig toppingen der gør forskellen. Den syrlige citronskal, den spicy og parfumerede ingefær, den nøddeagtige sesam og salten giver dig den mest perfekte topping til mange retter. Men lige præcis i samspil med den cremede avocado går det hele op i en højere enhed. Jeg har spist den de sidste mange dage til frokost. Mums!

IngredienserTil 1 person(er)

  • Godt rugbrød1 skive
  • Avocado1/2 stk
  • Sesam1 tsk
  • Øko citronskal1/2 stk
  • Ingefær1/2 cm
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Rist rugbrødet i en brødrister til det er sprødt.
  2. Imens ristes sesamen af på en tør pande til de begynder at dufte og hoppe og danse på panden.
  3. Del den halve avocado i to kvarte og pil skrællen af. Snit nolge fine lange strimler og forskyd dem lidt fra hinanden. Kom avocadoen op på brødet når det er færdigt.
  4. Riv citronskal og ingefær ned i en skål og tilsæt et nip salt. Vend det med hinanden og strø forsigtigt din topping over avocadoen. Drys til sidst med sesam og friskkværnet peber.
Tags:, , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger