Jeg blev inspireret til at lave risotto helt tilbage i april 2013, hvor jeg prøvede at lave min første risotto og nu kaster jeg mig ud i det igen, bare med rejer og laks! Du kan finde de andre risotto opskrifter nederst på denne side.

IngredienserTil 4 personer person(er)
- Laksefilet4 stk
- Risottoris450 g
- Grøntsagsboullion750 g
- Løg1 stk
- Hvidløg1 fed
- Gulerød1 stk
- Rejer2 håndfuld
- Ærter2 håndfuld
- Timian1 håndfuld
- Purløg1 håndfuld
- Persille1 håndfuld
- Citronsaft0,5 stk
- Citronskal1 tsk
- Emmentaler ostefter ønske
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Hak løg og hvidløg fint. Steg det i olivenolie i en gryde, uden at det tager farve, det skal blot blive gennemsigtigt. Tilsæt ris og svits det så i et øjeblik. Tilsæt lidt af grøntsagsbouillionen. Lad væsken koge næsten væk.
- Tilsæt løbende 1-2 dl grøntsagsbouillon og kog risene under omrøring. Hele kunsten i en god risotto er at røre det ofte, og grundigt.
- Skræl guleroden og skær den i korte og tynde stænger. Bland gulerod, ærter, rejer og revet citronskal i risottoen. Hak alle krydderurterne for sig selv og kom dem i en skål.
- Smag risottoen til med salt, peber og citronsaft og tilsæt evt. lidt bouillion hvis det er nødvendigt.
Steg dine laksefileter på en pande med olivenolie, salt og peber. - Anretning:
Kom risottoen midt på en dyb tallerken, riv emmentaler ost på over og kom lidt hrydderurterblanding på før du topper det hele med laksefileten.
Velbekommen!
Se også;
Risotto med champignon og kylling
Saltimbocca og Risotto Milanese
Pesto risotto med porrer, gulerødder og bacon
Rugotto med æbler, kylling og kål
Tags:appetitlig mad, italiensk mad, italiensk opskrift, italiensk risotto, italienske retter, laks, lækker risotto, madopskrift, risotto, risotto opskrift, risottoris