Proteinpizza med “Spicy meatballs”

Dette var et forsøg på at kombinere en lidt sundere udgave af en pizza, med min yndlings pizza fra vores lokale pizzeria. Og det er så endt ud i denne; en pizzabund uden mel, med masser af protein, og så med en efterligning af Fabio's "Spicy meatballs" ovenpå.

PizzabundTil 1-2 person(er)

  • Ærteprotein15 g
  • Fiber HUSK15 g
  • Æggehvide120 g
  • Krydderier

"Spicy Meatballs"Til 1-2 person(er)

  • Hakket svinekød200 g
  • Løg1/2 stk
  • Hvidløg1 fed
  • Frisk chili1/2 tsk
  • Tomatsovs1,5 dl

PizzatoppingTil 1-2 person(er)

  • Tomatpuré1 lille dåse
  • Revet ost1 håndfuld
  • Frisk tomat1 stk
  • Frisk basilikum til pynt

Fremgangsmåde

  1. Bland ærteprotein* og fiber HUSK (loppefrøskaller) sammen. Hæld derefter æggehviderne i og rør sammen. Først vil massen være ret flydende, så der skal røres i den i ca. 1 minut, så den bliver lidt mere fast.
  2. Dejen hældes ud på en varm pande med fedtstof på. Den spredes hurtigt ud på panden med en gaffel, så meget som man nu kan uden den går i stykker, og så den har tykkelse og form ca. som en lille pizza. Pizzabunden steges ved middelhøj varm, og når den virker fast vendes den, og steges også på den anden side.
  3. Imens pizzabunden køler lidt af på en bradepande beklædt med bagepapir, laves fyldet. Det hakkede svinekød formes til små kødboller, og steges hurtigt på panden. Tag derefter kødbollerne af panden.
  4. Hak løg, hvidløg og chili fint, og svits det på panden. Hæld derefter tomatsovsen over, og put kødbollerne op i igen. Varm det færdigt sammen.
  5. Gør pizzabunden klar med lidt tomatpuré og revet ost. Put tomatsovsen med kødbollerne på. Pynt med lidt frisk tomat. Bag pizzaen ca. 10 min i ovnen på 200 grader. Pynt til sidst med frisk basilikum.

*Ærteprotein kan købes i helsekost forretninger eller på nettet, evt. her.

Se andre pizzaopskrifter her:
Fuldkornspizza med hytteost, rucola og røget laks
Sprød fuldkornspizza
Paleo pizza
Spinatpizza
Bacon Pizza
Pizza med kantareller, pancetta og cheddar
Blomkålspizza med chorizo
Trøffelpizza
Frokost calzone

Vidste du at du kan komme med Mad kollektivet backstage på Instagram og holde dig opdateret på Bloglovin’ og Facebook?

Tags:, , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger