Popcake

Nu hvor jeg er blevet mor igen, er allerede godt i gang med at planlægge Isabellas navngivningsfest. Vi har allerede fundet lokalerne og datoen er fastlagt! Dette betyder, at der nu kan planlægges og tilrettelægges en kage og slik buffet til festen! YAY!!!! Jeg kan næsten ikke vente!!! I den anledning, vil jeg vise jer hvad jeg kreerede til Claudias navngivning for to år siden. Popcakes! Det er egentlig ret let at lave men kræver trods alt både tid og tålmodighed. Men du kan være sikker på at imponere dine gæster!

IngredienserTil 15-16 stk. person(er)

  • Sandkage200 g
  • Smør50 g
  • Flødeost100 g
  • Flormelis50 g
  • Vanilje ekstrakt1 tsk
  • Rom ekstrakt1 tsk
  • Candy melts1 pakke
  • Pinde eller sugerør15-16 stk
  • Krymmelefter eget valg

Fremgangsmåde

  1. Skær kagen i to og gnid den mellem dine fingre over en skål, sådan så den smuldrer.
  2. Lav din cheesefrosting med smør, flødeost, flormelis og vanilla ekstrakt, pisk det hele grundigt sammen. Kom blandingen ned i den smuldrede kage og bland det hele godt sammen, indtil det får en fastere konsistens, sådan hvor du kan begynde at arbejde med dejen.
  3. Lav små kugler ud af dejen og stil dem på en bagepapir. Stil dem i køleskabet i et par timer.
  4. Smelt lidt af det ønskede chokolade til overtræk og find dine pinde eller papirsugerør frem. Dyp nu pinden/sugerøret i chokoladen og stik dem i cakepopsene. Stil dem i køleskabet i yderligere 30 min.
  5. Smelt nu resten af chokoladen og dyp dine cakepops ned i. Når du tager dem op, er det en god ide at banke let på den hånd der holder på cakepopsen, så det overskydende chokolade kan dryppe af. Drys dem så med det krymmel du ønsker straks efter, inden chokoladen begynder at stivne.

kagebuffet

Her er et lille udklip af Claudias kage og slik buffet!

PS. Pas på med at lave popcake for store, fordi hvis de bliver for tunge, er det svært at arbejde med dem når man skal dyppe dem i chokoladen.

Når du skal anrette dem, er det en god ide at tage en skål og hæld enten ris eller sukker ned i skålen hvor du kan stikke dine popcakes ned i. Ellers kan man også købe specielle stande til netop popcakes hos kageudstyrs forhandlere…

Tags:, , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger