Verdens bedste pølsehorn med ketchup

For knap to uger siden var der housewarming i vores lille hjem på Frederiksberg. Til natmad serverede vi pølsehorn med ketchup og de gik rent ind hos de lettere berusede og sultne gæster.

IngredienserTil 16 person(er)

  • Gær25 g
  • Sødmælk3 dl
  • Smør100 g
  • Salt1 tsk
  • Sukker1 tsk
  • Æg 2 stk
  • Hvedemel600 g
  • Pølser500 g
  • Ketchup
  • Evt. sesamfrø

Fremgangsmåde

  1. Varm mælken og opløs gæren heri.
  2. Smuldr smøret med melet i en stor skål (eller rørskålen fra en røremaskine).
  3. Tilsæt den lune mælk, salt, sukker og 1 æg. Æld dejen grundigt og lad den hæve tildækket i en time.
  4. Held dejen ud på køkkenbordet og æld den igennem igen. Del den herefter i fire lige store stykker.
  5. Hver stykke dej rulles ud til en cirkel, hvorefter du kommer et tyndt lag ketchup på, som var det en pizza der skal have tomat sovs på. Skær dem ud i 8 trekanter.
  6. Del hver pølse i tre lige store stykker og placer en pølse i den bredde ende af hver trekant. Rul dem fra den bredde ende og ind. Jeg erfarede at det var nemmest kun at rulle den første del. Derefter var det nemmere at tage fat i spidsen af trekanten og folde den det sidste stykke rundt om pølsen. Ellers var der ketchup over det hele fordi man jo bare skubber det ud når man ruller det. På den anden måde blev ketchup'en ligesom inde i hornet - jo mere ketchup jo bedre. :)
  7. Kom dem på bagepapir på en bageplade. Spidsen af trekanten skal vende nedad så hornet holder sig lukket under bagning.
  8. Lad dem efterhæve i 30 minutter.
  9. Tænd ovnen på 200 grader. Pensl hornene med æg og pynt evt. med lidt sesam.
  10. Bag dem i midten af ovnen i 15-20 minutter til de er pæne og gyldne.
  11. Lad dem køle af på en bagerist og nyd dem i massevis.
Tags:, ,

Kommentér 2 kommentarer

Dine oplysninger

  1. Zabrina Christensen Svar

    Hvor meget smør skal der i?

    • Hej Zabrina,
      Der skal 100 g. smør i :) Håber de bliver gode :)
      //Anja