For mig består en stor del af julen af clementiner. Derfor har jeg lavet disse lækre orangetrøfler med skal af clementiner. Nomnomnom!

IngredienserTil 10 person(er)
- Lys chokolade160 g
- Fløde1 dl
- Clementiner3 stk
- Valhrona kakaoca. 15 g
Fremgangsmåde
- Hak chokoladen forholdvis fint og kom det op i en skål.
- Riv skallen af tre clementiner ned i chokoladen. (Og spis resten :D)
- Giv fløden et opkog og kom det over chokladen. Rør til al chokoladen er smeltet.
- Kom massen i en pose og sæt det på køl en til to timer.
- Når det har en fast konsistens klippes der hul i posen og der sprøjtes 20-25 teskestore dutter ud på et stykke bagepapir. Jeg hjalp lidt til med et par teskeer, så de fik en forholdsvis rund form.
- Kom dem på køl igen en til to timer og gerne natten over.
- Rul dutterne til kugler i hænderne og vend dem i lækker 100 % kakao fra Valhrona. Ja det er dyrt, men det er hele oplevelsen værd!
- Tag en smagsprøve og kom resten i køleskabet. Tro mig - de bliver der ikke længe :)