Oksekød i grøn karry

Vi elsker thailandske retter herhjemme og min mands favorit ret er oksekød i grøn karry. Jeg har dog utallige gange prøvet at lave forskellige varianter af oksekød i grøn karry, men har desværre aldrig ramt plet. Men øvelse gør mester og denne gang er jeg næsten i mål! Her er mit bud på oksekød i grøn karry.

IngredienserTil 3-4 personer person(er)

  • Oksekød i strimler500 g
  • Grøn karry pasta2 tsk
  • Stødt korianderfrø1 tsk
  • Stødt spidskommen1 tsk
  • Galangarod, hakket1 spsk
  • Citrongræs0,5 stang
  • Kafir blade3-4 blade
  • Hvidløg, hakket2 fed
  • Thai basilikum10-15
  • Peberfrugt1 stk
  • Løg1 stk
  • Kokosmælk1 dåse
  • Olietil stegning

Fremgangsmåde

  1. Gør alle ingredienserne klar; hak galangarod og hvidløg i fine små stykker. Skær peberfrugten først på langs og derefter i tre dele. Pil og skær løg i små både.
  2. Kom olie i en wok gryde og varm det op. Tilsæt oksekødet og steg på høj varme. Når det er klart, stil kødet til side på en tallerken. Tilsæt nu karry pasta, galangarod, stødt korianderfrø, spidskommen, citrongræs, hvidløg og kafir blade i gryden. Rør rundt i 1 minut og tilsæt 1 spsk. kokosmælk. Rør rundt i et par minutter.
  3. Tilsæt peberfrugt og løg sammen med resten af kokosmælk og lad det simre i ca. 5 minutter. Tilsæt undervejs basilikumblade.
  4. Kom oksekødet tilbage i gryden og bland det hele godt sammen. Server denne ret med kogte ris.
Tags:, , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger