Ultra nem cheesecake

Så bliver det altså ikke nemmere at lave cheesecake! Brug dem som dessert til en brunch, på picnicturen eller som en hyggelig aftensnack på en lun sommeraften.

IngredienserTil 4-5 person(er)

  • Danske øko jordbær500 g
  • Flødeost125 g
  • Flormelis2 spsk
  • Vaniljepulver1/4 tsk
  • Digestive kiks2 stk

Fremgangsmåde

  1. Bland flødeost, flormelis og vaniljepulver og lad det trække imens du ordner dine jordbær.
  2. Fjern toppen og udhul jordbæret ved, med en kniv, at fjerne den hvide stilk der kører igennem i et jordbær. Ønsker du at de skal kunne stå skal du skære en lille smule af bunden så det får en vandret flade at stå på.
  3. Blend digestivekiksene til helt fint pulver.
  4. Nu er du klar! Kom osten i en sprøjtepose og klip et lille hul i den. Fyld hvert enkelt jordbær med osten (så der kommer top på) og mas det forsigtigt ned i kiksekrummerne så det nærmest danner en lille hat.
  5. Sæt dem på dit serveringsfad og kom dem på køl en times tid før de er klar til servering. De kan dog sagtens tåle at stå der i længere tid, så du fx kan lave dem om formiddagen før dine gæster kommer. :)
Tags:, , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger