Movember skæg

Så er vi kommet til november måned og det betyder Movember skæg for rigtig mange mænd. Vi holder også Movember her på bloggen så derfor har jeg lavet sjov og ballade med skæg. Her i en form af sprøde kanelsmåkager formet som skæg.

IngredienserTil 8-10 person(er)

  • Smør120 g
  • Sukker1 dl
  • Vaniljestang1 stk
  • Øko æg1 stk
  • Hvedemel2 dl
  • Bagepulver1/2 tsk
  • Kanel2 spsk
  • Salt1 nip

Fremgangsmåde

  1. Sørg for at smøret har stuetemperatur før du starter.
  2. Skær smørret i mindre stykker og pisk det med sukker og vaniljekornene.
  3. Tilsæt ægget og pisk til det er en ensartet masse.
  4. Bland hvedemel, salt, kanel og bagepulver i en skål for sig selv og pisk det i skålen med smørret.
  5. Når massen er ensartet pakkes det ind i film og sættes på køl i min. 4 timer og gerne til dagen efter.
  6. Tænd ovnen på 160 grader.
  7. Når dejen er kølet ned lægges en fugtig karklud på bordet. Ovenpå det lægges et stykke bagepapir, så den kolde del med et stykke film ovenpå. Dermed bliver det meget nemmere at rulle ud.
  8. Rul dejen ud så den er ca. 1/2 cm tyk. Stik dejen ud med den ønskede udstikker.
  9. Fold bagepapiret omkring dejen og kom den i fryseren i 20 minutter.
  10. Når dejen er helt kold kan du fjerne det overskyldende dej og fordele kagerne så de ikke ligger hel op og ned af hinanden.
  11. Bag kagerne i ca.12 minutter i ovnen.
  12. Lad dem køle af til de er sprøde og kom dem i en lufttæt beholder.
Tags:, , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger