Misosuppe med lyssej

Siden jeg boede i England, har jeg været ret vild med misosuppe. Jeg blev nemlig på et tidspunkt indtroduceret til running sushi, og der var der så misosuppe ad libitum. Sidste år så jeg den her ret i Go' Appetit på Tv2, hvor Louisa Lorang lavede den - dog med rødt kød. Og jeg var så heldig at få fingrene i en pakke Clearspring Hatcho Miso fra naturesource.dk, så selvfølgelig skulle jeg lave misosuppe, dog med fisk. Fisk er godt, fisk er sundt, fisk skal spises året rundt!

Fyld til suppenTil 4 person(er)

  • lyssej, skåret i tynde strimler450-500 g
  • svampe, fx portobello, skåret i skiver450-500 g
  • forårsløg, skåret i skiver1-2 bundter
  • koriander, hakket groft2-3 håndfuld
  • hjertesalat, skåret i strimler2 bundter
  • smør til stegning
  • salt1 knivspids

MisosuppenTil 4 person(er)

  • clearspring Hatcho Miso4 spsk
  • kogende vand1,5 l
  • lime (saft)1 stk
  • tamari (soya)4-5 spsk

Fremgangsmåde

  1. Rør misoen ud i kogende vand. Smag til med lime og soja. Hold suppen varm indtil du skal bruge den.
  2. Steg svampene gyldne og møre i smør på en varm pande. Krydr dem med salt. Hold dem varme indtil du skal bruge dem.
  3. Fordel fyldet på fire tallerekner sådan --> salat, lyssej, svampe, forårsløg - hæld så den brandvarme suppe over fyldet og pynt med koriander. Den varme suppe gør, at fisken bliver kogt.
  4. Server med det samme!

Miso er en gæret masse, som fremstilles af sojabønner, ris eller byg, og der tilsættes havsalt og vand.

Der findes mange varianter af miso, afhængig af hvilke mikroorganismer der er brugt til gæringen, hvor længe produktet har gæret, og hvilken eller hvilke kornarter der er anvendt. Miso kan fx også være tilsat japansk mynte (shiso), som giver den en smuk grøn farve. Miso bruges meget i japansk mad og findes både som krydderi og bouillonekstrakt. Det anvendes til supper og i dip og dressinger. Og så er der den hvide miso, som er let gæret med lidt salt og kan bruges til desserter.

Den mørke miso som er brugt til denne ret hedder Hatcho Miso og er lavet af fermenterede, hele sojabønner, vand, havsalt og ristet bygmel – og kan købes i helsebutikker eller her.

Jeg har næsten fuldt Louisas opskrift til punkt og prikke, ellers kan du finde den her.

TIP: Louisa serverede sin misosuppe med en broccolisalat, og den smager altså også rigtig godt ;)

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger