Mexikansk morgenmad Huevos Rancheros

I weekenden står den på familie brunch endnu en gang. Jeg har valgt at gå all in på et mexikansk tema, så derfor laver jeg min egen version af den mexikanske morgenmad Huevos Rancheros. Jeg har googlet mange opskrifter og synes de er meget forskellige. Så her er endnu en ny version af morgenmaden som kunne have udseendet af aftensmad.

IngredienserTil 9 person(er)

  • Olie til stegning
  • Løg5 stk
  • Hvidløg8 fed
  • Hakket oksekød700 g
  • Kikærter2 dåser
  • Tomater2 dåser
  • Spidskommen6 tsk
  • Friske koriander1 bundt
  • Jalapenonsefter smag
  • Salt og peber
  • Æg9 stk
  • Revet cheddar250 g

Fremgangsmåde

  1. Svist løgene til de er gennemsigtige og tilsæt hvidløget. Steg videre i et par minutter.
  2. Brun oksekødet og tilsæt kikærter, tomater, spidskommen og et halvt bundt frisk koriander. Tilsæt evt. også chili eller jalapenos efter smag.
  3. Lad det koge i en 30 minutter. Jeg lavede min "kødsovs" dagen før, så jeg lod det simre i en lille times tid. Men det andet bliver altså også fint.
  4. Tænd ovnen på 200 grader.
  5. Fordel kødsovsen i en stor bradepande (hvis du laver den dagen før skal den lige varmes op).
  6. Lav 9 udhulninger med en spiseske og slå et æg ud i hver.
  7. Smid bradepanden i ovnen i 10 minutter.
  8. Kom ost på og lad det bage videre i 5 minutter.
  9. Server med guacamole, tortilla og lidt agurke/tomat-salat.
Tags:, , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger