Fiskepakker med torsk og grønsager

Lækre og nemme fiskepakker med en dejlig smag af citron og dampede grønsager. Kan serveres både som forret og hovedret. Så kan mængderne naturligvis bare justeres lidt. Her passer mængden fint til en hovedret med lidt tilbehør til, i form af mos og lidt brød. Til forret kan de med fordel serveres med lidt hjemmelavet krydderurte dressing til.

FiskepakkerTil 2 person(er)

  • Torskefilet2 stk
  • Gulerod2-3 stk
  • Løg1 stk
  • Porre1 stk
  • Citron½ stk
  • Smør4 tynde skiver
  • Salt & peber
  • Bagepapir2 stk
  • Madsnor

Forslag til tilbehørTil 2 person(er)

  • Kartofler4 stk
  • Sød kartoffel1 stk
  • Smør1 skive
  • Salt & peber
  • Brød1 stk

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 160 g.
  2. Snit grønsagerne fint, evt. som vist på billedet her:

  3. Tag to stykker bagepapir og start med at lægge en tynd skive smør på midten af papiret. Læg dernæst lidt af hver grønsag også i midten, slut af med en skive citron. Del torsken i 2 lige store stykker, og læg den ovenpå citronen. Giv fisken lidt salt og peber, og læg igen lidt smør, citron og grønsager ovenpå fisken. Læg de resterende grønsager ved siden af fisken.

  4. Tag nu i hvert hjørne af bagepapiret, og saml det til en lille pakke, og luk den med madsnor. Sæt pakkerne i ovnen og bag dem ved 160 grader i ca. 25 min.
  5. Kan evt. serveres med kartoffelmos til og lidt brød. Jeg kogte selv alm. kartofler og søde kartofler i ca. 20 min, hældte vandet fra, og blendede dem dernæst med en stavblender med lidt smør, salt og peber. Velbekomme :)

Tags:, , , , ,

Kommentér 2 kommentarer

Dine oplysninger

  1. Lyder skønt… og jeg har lige handlet stort ind af torsk :-D