Laktosefri kanelsnegle

Okay, vi indrømmer det gerne - vi er pjattet med kanelsnegle! Derfor sker det også, at der bliver bagt lidt ekstra, så vi altid har et par stykker i fryseren som er lige til at tø op en dejlig søndag morgen. De er både forsøgt lavet med glasur, kagecreme og uden pynt på toppen og konklusionen må være, at vi kan lide dem uanset hvad. Mums! :o)

Dej til ca. 24 stk.Til 12 person(er)

  • Hvedemel300 g
  • Becel100 g
  • Gær50 g
  • Sukker1 spsk
  • Salt1/2 tsk
  • Æg1 stk
  • Sojamælk m. vanilje1 dl

RemonceTil 12 person(er)

  • Becel100 g
  • Brun farin100 g
  • Kanel2 tsk

Fremgangsmåde

  1. Hæld alle ingredienser i en skål og ælt det hele sammen, til dejen er ensartet. Stil dejen til hævning et lunt sted - indtil den er dobbelt størrelse.
  2. Dejen deles i to lige store stykker og rulles ud på et meldrysset bord. Fordel remoncen på dejen. Start i den ene side og fold dejen ind over dej/remonce og bliv ved, indtil dejen ligner en pølse.
  3. Skær pølsen i 12 stykker og placer stykkerne/skiverne på en bageplade med bagepapir og tryk dem en smule flade og lad dem efterhæve i 20 minutter.
  4. Sneglene pensles med æg og bages midt i ovnen ved 220 grader i 8-10 minutter, eller til de er gyldne.
Tags:, , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger