Øko kylling i karry og grønne sager

Vi skriver nu efterår i kalenderen og det betyder gryderetter. Kylling i karry er helt sikkert en af mine favoritter. Denne er inspireret af den kasse jeg fik fra Aarstiderne i går.

IngredienserTil 4 person(er)

  • Hel øko kylling1 stk
  • Øko citron1 stk
  • Laurbærblade3 stk
  • Små løg4 stk
  • Gulerødder2 stk
  • Æbler3 stk
  • Karry1 spsk
  • Kokosmælk160 ml
  • Soya2 spsk
  • God bouillonterning1 stk
  • Salt og peber
  • Brune jasminris400 g

Fremgangsmåde

  1. Skær to af løgene og citronen i både.
  2. Kom den hele kylling, løg, citroner og laurbærblade i en gryde. Dæk kyllingen med vand og krydr med salt og peber.
  3. Kog det op, kom låg på og lade det simre i 1 time.
  4. Tag kyllingen op og lad den køle af så du kan pille kødet af den. Gem 2 dl af kogevandet.
  5. Sæt risene over og kog dem efter anvisningen (Mine skal have en halv time og derefter trække i 5 minutter).
  6. Skær de sidste to løg, de skrællede æbler og gulerødderne i små tern og rist dem af i en stor gryde.
  7. Tilsæt karry og brænd det af.
  8. Kom to dl kogevand, soya og boullionterningen i og kog op.
  9. Tilsæt kokosmælk og lad det simre i 8-10 minutter.
  10. Smag til med salt og peber, kom kyllingen i og varm igennem.

Der er ikke så meget væde i denne ret, men der er masser af smag i de lækre grøntsager og æbler. Så efter min mening er det ikke nødvendigt. Hvis du ønsker mere kan du supplere med ekstra kogevand og kokosmælk.

Hvis du selv overvejer at købe en af kasserne fra Aarstiderne, kan det varmt anbefales. Jeg elsker den overraskelse det er at kigge ned i kassen og se hvad jeg har fået. Tilmed opfordre det til kreativitet i køkkenet da der ofte er grøntsager med som man aldrig ville købe i et supermarked. Det bedste af det hele er jo at det hele er økologisk. Jeg er FAN!

Vidste du at du kan komme med Mad kollektivet backstage på Instagram og holde dig opdateret på Bloglovin’ og Facebook?

Tags:, , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger