Kylling Adobo (Filippinsk kylling)

Her får du opskriften på en lækker Kylling Adobo. En filippinsk ret som er vildt smagsfuld og klistret - og meget børnevenlig. Min datter havde de 'lækreste' snaskede fingre efter vi havde spist Kylling Adobo :p

Til 3-4 person(er)

  • kyllingelårca. 1400 g
  • hvidvinseddike2,5 dl
  • tamari (soya uden gluten)2,5 dl
  • kokospalmesukkerca. 100 g
  • hvidløgsfed, knust4 stk
  • peberkorn, stødt1 tsk
  • lauerbærblade, tørrede2 stk
  • kyllingebouillon5 dl
  • arrowroot2-3 tsk
  • lime, saft½-1 stk
  • salt og pebertil smagning
  • persille el. koriandertil pynt

Fremgangsmåde

  1. Start med marinaden: bland hvidvinseddike, tamari, kokospalmesukker, hvidløg, stødt peber og lauerbærblade i en skål. Pisk med en gaffel indtil sukkeret er opløst.
  2. Pil skindet af din kyllingelår. Læg kyllingelårene i en sauterpande og hæld marinaden over. Stil på køl i 2-3 timer, og hvis marinaden ikke dækker kyllingelårene helt så skal du sørge for at vende dem et par gange i løbet af de 2-3 timer.
  3. Placer sauterpanden på en kogeplade, hæld bouillon over og bring i kog. Lad det så stå og simre ved middel varme i 40-50 min. Sørg for at vende kyllingelårene et par gange i løbet af den tid.
  4. Placer så kyllingelårene på et serveringsfad og prøv at lade så meget af sovsen blive tilbage på sauterpanden. Smid lauerbærbladene ud.
  5. Tilsæt sovsen 2-3 tsk. arrowroot imens du pisker - alt efter hvor tyk du gerne vil have sovsen - og saften fra en ½ lime.
  6. Smag sovsen til med salt, peber og mere limesaft.
  7. Du kan vælge at hælde sovsen udover kyllingelårene eller servere den ved siden af.
  8. Server Kylling Adobo med grofthakket persille eller koriander og limeskiver.

Som tilbehør valgte jeg at servere min risblanding, som består af ris, quinoa og amaranth. Quinoafrø er glutenfri indeholder en del hjertesundt fedt, både enkeltumættet fedt og omega-3-fedtsyrer. Desuden har quinoa et meget højt proteinindhold, mellem 7,5 og 22% og et fedtindhold på omkring 5%. Amaranthfrø er også glutenfri, og har også et højt proteinindhold, 12 – 20 % og er meget rige på mineraler og vitaminer. Så den blanding kan jeg varmt anbefale :)

Ved siden af min risblanding, serverede jeg også en klassisk tomatsalat.

Arrowroot er pilerodsstivelse. Dette pulver bruges til at jævne sovs, suppe etc. med, hvor man typisk ville bruge kartoffelmel eller maizena. Dette pulver er paleovenligt.

 

Tags:, , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger