Kinesisk five spice kyllingelår med nudler

Kinesisk five spice! Nogle mener, at kineserne med deres femkrydderi har prøvet at balancere yin og yang med fem krydderier, andre at de har prøvet at forene de fire grundsmage: sødt, surt, bittert og salt med noget skarpt (for yderligere information omkring dette fantastiske krydderi, scroll helt ned). Denne ret er dejlig simpel, den smager fantastisk, og tager nærmest ingen tid at lave! Og hvis du ikke kender five spice krydderiet, så er den her opskrift udemærket til at få dig ud af starthullet ;)

Til 2-3 person(er)

  • Kyllingelårca. 1,5 kg
  • Olivenolie2 dl
  • Salt1 tsk
  • Peber, stødt1 tsk
  • Five spice krydderi2-3 spsk
  • Ingefær, finthakket2x2 cm
  • Løg, medium, i tern1 stk
  • Hvidløg, finthakket2-3 fed
  • Fond (kylling el. grønsags)1,5 l
  • Fine grønne ærter2,5-3 dl
  • Nudler200-250 g
  • Evt. sesamolie

Fremgangsmåde

  1. Sæt kyllingelår i en skål.
  2. Bland olivenolie med salt, peber, five spice, ingefær, hvidløg og løg.
  3. Hæld krydderiblandingen over kyllingelårene.
  4. Bland godt sammen. Dæk skålen til med film, og lad stå i køleskabet i et par timer, gerne natten over.
  5. Tænd ovn på 200 grader, varm luft.
  6. Læg kyllingelårene på en bradepande, eller et ildfast fad, og bag i ovnen i ca. 40-45 min. (hvis skindet ikke bliver crispy, så tænd lige for grillen de sidste fem-ti minutter).
  7. Når der er cirka 5-10 min. tilbage af kyllingens tid i ovnen, bring da din fond op at koge og hæld ærter i. Kog nudlerne, som anvist på pakken, i fonden. Jeg har brugt risnudler, så de skal blot have et par minutter.
  8. Tag kyllingen ud af ovnen.
  9. Anret nudlerne med fond og ærter på en dyb tallerken, og placer to-tre kyllingelår ved siden af nudlerne. Du kan evt. dryppe lidt sesamolie over hele herligheden inden du serverer retten.

Fun fact om five spice: krydderiblandingen er meget populært i Kina, og visse steder kan man finde den som fast inventar på bordet, så man kan smage til med den ligesom med salt og peber. Typisk bruges den i madlavningen enten som en dry rub eller indgår i en marinade med f.eks. soja og olie.

Der er delte meninger omkring hvilke krydderier man skal bruge til at lave denne blanding, og her er to forskellige opskrifter:

Fra “Alt for damerne“:

1 tsk. stødt sichuan-peber, 1 tsk. stødt stjerneanis, 1-1/4 tsk. stødte fennikelfrø
1/2 tsk. stødt nellike, 1/2 tsk. stødt kanel, 1/2 tsk. salt, 1/4 tsk. stødt, hvid peber

Fra “Politiken“:

1 spsk. sichuanpeber, 6 stjerneanis, 1/2 spsk. nelliker (ca. 25 stk.), 1 spsk. hele fennikelfrø, 1 spsk. stødt kanel

Jeg har personligt aldrig prøvet at lave min egen blanding af five spice, jeg køber altid den de har i det kinesiske marked på Nørre Voldgade i København. Og den synes jeg smager perfekt! Men mon ikke jeg kaster mig ud i at prøve, at lave min egen version på et eller andet tidspunkt :p

Inspiration til flere retter med nudler:

Ingefærsuppe med risnudler

Inspiration til flere retter med kylling:

Coq au vin aka. kylling i vin

Karrysuppe med kylling

P.S.

Hvis du laver denne ret, eller bliver inspireret af den, eller noget helt tredje, så DEL det endelig med os ved at skrive en kommentar her nedenunder! Vi elsker når folk prøver vores opskrifter af, eller hvis du har en kommentar til noget der måske kunne være bedre, eller hvis du bare synes at denne her ret er det helt store hit!

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger