Jeg har en lillebror der elsker kanelsnegle. Så når det nu er kanelbollens dag i morgen, har jeg bagt disse lækre kanelsnegle med glasur til ham. Håber i bliver lige så glade for dem som jeg er! De er på ingen måde tørre, men derimod fyldt med lækker remonce og toppet med glasur!

DejTil 16 person(er)
- Sødmælk2 1/2 dl
- Gær25 g
- Lille æg1 stk
- Hvedemel500 g
- Sukker75 g
- Salt7 g
- Kardemomme6 g
- Smør75 g
FyldTil 16 person(er)
- Blødt smør150 g
- Sukker125 g
- Kanel2 spsk
ToppingTil 16 person(er)
- Sammenpisket æg
- Glasur
Fremgangsmåde
- I en skål opløses gæren i den kolde mælk. Tilsæt æg, mel, sukker, salt og kardemomme, og ælt til dejen er glat og slipper skålen. Det tager ca. 20 minutter med en god el-mikser eller en røremaskine. Det er lang tid, men det gør en stor forskel for det endelig resultat.
- Kom små klatter smør i dejen og ælt igen i 20 minutter. Kom et viskestykke over og lad dejen hæve i 1 1/2 - 2 timer.
- Vend dejen ud på lidt mel og rul den ud så den er ca. 50x30 cm.
- Bland remoncen og fordel den i et tyndt lag på dejen. Rul dejen stramt, som en roulade og del den i ca. 16 stykker. Kom dem på to bageplader, giv dem et lille tryk og lad dem hæve lunt og tildækket i ca. 2 timer.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Pensel sneglene med æg og bag dem i 13-15 minutter.
- Lad sneglene køle af og dekorer med glasur.