Jordbærkage med mazarinbund

Da jeg for nylig skulle fortælle mine kollegaer at jeg var gravid, er der tradition for på arbejdet at man giver jordbærkage. Så det måtte jeg selvfølgelig sørge for.. :) Jeg ledte efter opskrifter på nettet, og modificerede lidt på et par af dem, og fandt frem til denne lækre, og forholdsvis nemme version.

MazarinbundTil 4 (eller flere) person(er)

  • Smør (blødt)200 g
  • Marcipan200 g
  • Sukker200 g
  • Æg5 stk
  • Mel50 g
  • Mørk chokolade100 g

VaniljecremeTil 4 (eller flere) person(er)

  • Fløde2,5 dl
  • Mælk2,5 dl
  • Vaniliestang1 stk
  • Æggeblommer3 stk
  • Rørsukker80 g
  • Maizena30 g
  • Fløde (pisket til skum)2 dl

PyntTil 4 (eller flere) person(er)

  • Jordbær500 g

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Sukker, smør og marcipan røres sammen og æggene tilsættes ét ad gangen.
  3. Rør til sidst melet i, og bred dejen ud i et ildfast fad/bradepande på ca. 20x30 cm, beklædt med bagepapir. (du kan naturligvis bruge andre fade også, fx et rundt tærtefad).
  4. Bag bunden i ovnen i ca. 25 min. ved 175 grader.
  5. Imens bunden bages gøres cremen klar. Hæld fløde og mælk i en gryde, sammen med halvdelen af sukkeret (40 g), og indholdet af vaniljestangen inkl. marven. Kog blandingen op under omrøring.
  6. Pisk imens æggeblommerne luftige sammen med maizena og resten af sukkeret (40 g).
  7. Når fløden koger hældes den forsigtigt ned i æggemassen under piskning. Hæld efterfølgende det hele tilbage i gryden og varm det igennem under piskning. Når cremen begynder at blive fast tages gryden af blusset.
  8. Fjern vaniljestangen fra cremen, dæk cremen til med film og afkøl den i køleskab. Når cremen er helt afkølet kan den piskes/vendes med flødeskum inden brug.
  9. Den afkølede mazarinbund smøres med et tyndt lag smeltet mørk chokolade. Lad chokoladen størkne og fordel cremen ovenpå den chokoladesmurte bund. Rens jordbærerne og skær dem i mindre stykker og læg dem ovenpå cremen.

OBS: Jeg valgte at skære kagebunden ud i 4 hjerter – derfor at jeg har skrevet, at portionen er til 4 personer – selvom den reelt er til flere. Der blev naturligvis lidt spild af kagebunden, men de små stykker kan sagtens spises efterfølgende som en almindelig mazarinkage.

Tags:, , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger