Hjemmelavet frisk pasta

Her kommer min italienske passion til udtryk. Hjemmelavet pasta tager lidt tid, men det kan næsten ikke være nemmere. Selvfølgelig kan man bruge en pastamaskine, men det kan også klares med en kagerulle. Find den italienske mamas overarme frem for der skal ældes!

IngredienserTil 4 person(er)

  • Tipo 00 mel400 g
  • Store økologiske æg4 stk

Fremgangsmåde

  1. Melen kommes ud på bordet i en bunke.
  2. Der formes et hul i midten, som skal fungere som skål til æggene. Kom herefter æggene i hullet og pisk dem let med en gaffel. Herefter puffes mere og mere mel ind i hullet samtidig med der røres rundt med gaflen.
  3. Når dejen er fast skal det hele ældes sammen med hænderne. Det er vigtigt du ikke bruger en maskine, da man derfor ikke for udviklet gluten ordenligt. Dejen skal ældes, hives, strækkes og smadres ned i bordet om og om igen. Dejen skal være silkeblød og glat før den er klar til at komme i køleskabet pakket ind film i en halv times tid.
  4. Når dejen har hvilet er den klar til at blive rullet - enten på maskine eller i hånden. Hvis du gør det i hånden skal du rulle dejen så tyndt som muligt med en kagerulle. Husk at have mel under dejen så den kan løftes af igen. Når dejen har den ønskede tykkelse kan man bruge en kniv eller pizzaskærer til at lave den pastatype du foretrækker. Bruger du en maskine deles dejen op i 2-3 stykker så pastaen ikke bliver for lang at arbejde med. Dejen køres igennem på den tykkeste indstilling (min hedder 7), så den næst tykkeste (6), hvorefter dejen foldes to gange og køres igennem på samme måde igen. Gentag dette et par gange. Efterfølgende gøres tykkelsen mindre og mindre og pastaen er tilsidst ca. 1 millimeter tyk. Slutteligt formes pastaen til den ønskede pasta.
  5. Pastaen skal kun koges i få minutter i rigeligt saltet vand. Bon appetit!
Tags:, , , , , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger