Græskarsuppe

Når det nu snart er Halloween og supermarkederne bugner af store flotte græskar, ja så får en kreativ sjæl som mig lyst til at skære et fint lille pynte-græskar. Det har jeg faktisk ikke rigtig gjort før (af hvad jeg mindes). Så i en alder af 29, må det vist være på tide ;) Samme tid kan man så ligeså godt eksperimentere lidt med en græskarsuppe også...

IngredienserTil 4 person(er)

  • Græskar1 stk
  • Vand½-1 l
  • Grønsagsbouillion1 stk
  • Chiliefter smag
  • Hvidløg2 fed
  • Ingefær2 cm
  • Creme fraiche3 spsk
  • Salt & peber

ToppingTil 4 person(er)

  • Tigerrejer1 pakke
  • Creme fraiche
  • Basilikum
  • Græskarkerner

Fremgangsmåde

  1. Skær græskaret op i toppen, så hullet er stort nok til at få indholdet ud. Tag alt det "løse" kød sammen med kernerne og skil det fra hinanden når det er taget ud. Så har du en skål med græskarkød og en skål med kerner. Brug en ske til at få ekstra græskarkød ud med, altså udhul græskaret lidt. Skrab Især den ene side lidt ekstra, det er her hvor du evt. vil skære et fint mønster eller ansigt efterfølgende.
  2. Græskarkernerne vendes lige med lidt olivenolie og krydderi efter smag. Derefter lægges de op på en bradepande beklædt med bagepapir, og spredes ud. De ristes i ovnen i ca. ½ time ved 175 grader, eller indtil du synes de er nok. Mine var noget lysere end de ristede græskarkerner man køber.
  3. Al græskarkødet puttes i en gryde og dækkes akkurat med vand. Hvis nogle er stykkerne er meget store, skær dem evt. i lidt mindre stykker. Det skal koges indtil det er mørt - så ca. 20 min.
  4. Når græskarkødet er kogt mørt puttes grønsagsbouillon i, og efterfølgende presset hvidløg, finthakket chili og finthakket ingefær. Det hele koges op og simrer lidt tid sammen.
  5. Suppen tages af blusset og køles lidt af, hvorefter den blendes med en stavblender.
  6. Når suppen er blendet godt sammen, sættes den på blusset igen, og salt, peber og creme fraiche tilsættes efter smag.
  7. Server suppen evt. med store tigerrejer, lidt creme fraiche, de ristede græskarkerner og lidt frisk basilikum. Velbekomme :)
  8. Og så er det kun fantasien der sætter grænser for hvordan du vil bearbejde resten af græskaret ;)
Tags:, , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger