Fuldkornspizza med hytteost, rucola og røget laks

Det her er hvad jeg ville kalde en tøse fuldkornspizza. Den består af en bund med hytteost vendt med dijon sennep, rocula og lækker røget laks.

BundTil 2 person(er)

  • Gær7 g
  • Lunkent vand2 dl
  • Olivenolie1/2 spsk
  • Salt1/2 tsk
  • Fuldkornshvedemel150 g
  • Fuldkornsdurummel100 g
  • Tipo 00100 g

Fyld Til 2 person(er)

  • Hytteost4 dl
  • Dijon sennep2-4 tsk
  • Rucola1 pakke
  • Røget laks8 skiver
  • Citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på den maksimale varme og sæt to bradepander ovenpå hinanden inde i ovnen (de fungerer som bagesten).
  2. Gæren opløses i lunkent vand i en skål.
  3. Olie og salt tilsættes og rør rundt.
  4. Kom melen i og æld dejen smidig på bordet.
  5. Dejen hæver et lunt sted i en halv til en hel time – men gerne mere.
  6. Del pizzadejen i to og rul dem papirstyndt ud.
  7. Kom en pizza op på et stykke bagepapir og træk bagepapir med pizza over på de varme bageplader og bag i cirka 10 minutter, mens du forbereder næste pizza og gør fyldet klar. Min pizza valgte at lave hævebobler mens den blev bagt. Der sker ikke noget ved det, men man kan holde øje med den og give den et dask i ny og næ for at slå luften ud.
  8. Bland hytteost og dijon sennep. Du varierer selv den ønskede styrke med senneppen.
  9. Skyld rucolaen og riv laksen i mindre stykker.
  10. Når pizzaen er klar tages den ud af ovnen. Min havde en ret ujævn top pga. luftboblerne, så jeg valgte at vende den om så den havde en plan side at komme fyldet på.
  11. Kom først halvdelen af hytteosten på. Derefter halvdelen af rucolaen og laksen.
  12. Dryp til sidst med lidt frisk citronsaft og gentag dele hele med næste pizza.

TIP: Jeg synes en saks er helt fantastisk til at klippe min fuldkornspizza i slices med.

Se andre pizzaopskrifter her:
Sprød fuldkornspizza
Paleo pizza
Proteinpizza med “Spicy meatballs”
Spinatpizza
Bacon Pizza
Pizza med kantareller, pancetta og cheddar
Blomkålspizza med chorizo
Trøffelpizza
Frokost calzone

Vidste du at du kan komme med Mad kollektivet backstage på Instagram og holde dig opdateret på Bloglovin’ og Facebook?

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger