Super lækker fransk chokoladekage, hvor både bund og mousse består af nøjagtig samme dej. Kagen egner sig bestemt til dessertbordet med et syrligt modspil som fx bær.

IngredienserTil 8 person(er)
- Mørk chokolade150 g
- Smør150 g
- Sukker150 g
- Pasteuriseret æggeblommer100 g
- Pasteuriseret æggehvider120 g
- Hasselnødder50 g
Fremgangsmåde
- Tænd oven på 175 grader.
- Hak chokoladen og smelt den over vandbad sammen med smøret.
- Pisk æggeblommerne og to tredjedele af sukkeret til en luftig masse.
- Pisk æggehviderne stive i en anden skål mens det sidste sukker langsomt tilsættes.
- Rør chokladen med æggesnapen.
- Vend forsigtigt æggehviderne med chokoladedejen.
- Del dejen i to skåle og tilsæt hakkede hasselnødder i den ene. Den anden skål skal på køl.
- Smør en springform eller beklæd den grundigt med bagepapir. Kom dejen med hasselnødder ned i springformen og bag den i 25 minutter.
- Når kagen er kølet helt ned smørres moussen, som har været på køl, oven på kagen.
- Stil den på køl til dagen efter, eller hvis det haster en tur i fryseren.
- En halv time før den skal nydes, tages den ud af køleskab/frys og løsnes af springformen.
- Nyd den med lækre bær eller andet syrligt tilbehør. MUMS siger jeg bare!!