Cremet blomkåls og porresuppe

Den klassiske kartoffelporresuppe med et twist! Jeg spiser ikke kartofler, så derfor har jeg lavet suppen på blomkål i stedet for. Jeg synes den smager rigtig godt, og den har en smuk farve. Og det, at min 1,5 årige datter spiste og spiste og spiste af den her suppe, gør det ikke værre jo ;) Denne opskrift giver ca. 1,5 liter suppe.

Hjertesalat med mormor-dressing

Jeg elsker salat. I min verden, er der ikke et måltid uden salat. Her er en opskrift på en lækker sommersalat, der passer perfekt til sommerens grillaftener, eller de dystre vintermåneder, med mormor-dressing.

Risotto med rejer og asparges

Foråeret er uden tvivl en af de bedste årstider - selvfølgelig fordi man begynder at fornemme solens varme men bestemt også fordi sæsonen er lig med asparges. Her er mit bud på en super lækker og nem risotto med rejer, asparges, svampe og squash. Klaus og jeg spiste denne portion som hovedret i søndags. Hvis den skal spises som forret er der til 4 personer.

Kammuslinger med hasselnødder og salat

Om det er Valentines eller ej, er det altid hyggeligt at forkæle din partner med en romantisk middag for to. Her er en opskrift på en nem forret der smager himmelsk og er ret nem at lave. Kammuslinger med hasselnødder og salat er oplagt til at imponere.

Squashruller med avocado- og artiskokcreme

Jeg lavede disse lækre squashruller til min familie, som var inviteret til den helt store brunch for nogle uger siden. De var et kæmpe hit. Forestiller mig at man nemt også kunne bruge dem som en lille forret eller til tapasbordet.

Parmaskinkeruller

Jeg er fan af små snacks. Derfor elsker jeg også disse parmasinkeruller som efter min mening er fyldt med alt det bedste. Lækker oliventapanade, sprøde pinjekerner, semidried tomater og rucola. Fantastisk til tapasbordet, brunch eller som en nem forret. Det er lidt en ret som er lavet på gefülen, så jeg beklager der ikke er mål på ingredienserne. Men det skulle være til at regne ud hvor meget man ca. skal bruge.

Cremet græskarsuppe

Jeg blev så overrasket over den lækre smag, at jeg nu overvejer jeg at dyrke græskar på vores kommende grund. Græskarsuppen er ret nem at lave og ikke mindst har den en rigtig god smag. Og så ser den fantastisk ud på en tallerken!

Tomatsuppe med mascarpone og basilikumolie

Jeg elsker tomatsuppe. Jeg har fået det virkelig mange gange hos min mormor, men her er den lige lidt ekstra delikat med et cremet twist af mascarpone og basilikumolie med hvidløg på toppen. Opskriften er til 3-6 personer afhængigt af om det er en forret eller hovedret.

Nemme parmaskinkeruller

Meget nemme parmaskinkeruller, der egner sig til at blive serveret som pindemad eller picnic mad, når det hele skal både være let, lækkert og nemt at spise ud i naturen...

Braiserede porrer

Bliv inspireret af denne enkle og super lækre opskrift på braiserede porrer som er det perfekte tilbehør til både rødt kød, kylling og fisk!

Æggewrap

Er du glutenallergiker? Eller vil du bare gerne undgå kuldhydraterne? Så er her en nem måde at lave en æggewrap på. Den smager helt fantastisk og er super sund!

Forret med parma og fersken

Denne forret kom sig egentlig af, at jeg ville lave en lækker salat med parma og fersken. Men da jeg stod med ingredienserne blev det i stedet til små salat-hapsere fyldt med saltet parma, sød fersken og dijonmayo. MUMS!

Hvide asparges med rejer

Jeg elsker asparges. Så er det sagt! Og lige præcis her i juni måned er den hvide asparges i sæson, så det bliver udnyttet i fulde drag. Retten er über nem og en fantastisk forret før grillmaden eller lignende. Skovsyre er i øvrigt en overset krydderurt. Derfor bliver de hvide asparges og rejerne akompanjeret af en skovsyre vinaigrette. Den smager intet mindre end fantastisk og giver det lækkert syrligt modspil til rejerne.

Broccolisalat med miso og ingefær

Da jeg var gravid så jeg Louisa Lorang lave den her salat på Go' Appetit.. og lige siden har jeg tænkt "dét skal jeg lave!!" - så da jeg var så heldig at få en pakke Clearspring Hatcho Miso fra naturesource.dk tænkte jeg med det samme "broccolisalaten!". Så nu, 4 måneder efter, har jeg ENDELIGT fået lavet den her supre lækre og sprøde broccolisalat med miso, ingefær, lime og ristede sesamfrø.

Baba Ganoush – en simpel forret

jBaba Ganoush er en lækker forret, der bliver brugt i mange arabiske lande og ikke mindst i Aserbajdsjan. Det bliver oftest brugt, som en forret eller tilbehør til kød. Til Novruz brugte jeg denne lækre ret som forret med andre apetizers, som kartoffel salat, tzaziki, hummus og hjemmelavet fladbrød. Til jer der er nysgerrige efter hvad Baba Ganoush betyder, så er det "fars yndlings". Servér den for din far og se om hvorvidt det bliver hans yndlings...

Granatæble salat

Granatæbler er "frugten" i Aserbajdsjan. Man køber dem ikke stykvis men derimod kilovis, fordi det bliver betegnet som en almindelig frugt som æbler og pærer. Aserbajdsjan har endda en granatæble festival, der bliver afholdt omkring slut oktober - start november, når der skal plukkes granatæbler. En af de andre ting Aserbajdsjan har, er granatæble sirup (narsharab) som bruges rigtig meget til Aserbajdsjanske retter, især fiskeretter. Jeg har bl.a. brugt granatæblesirup i min hovedret "Fyldte kylling", som kommer senere på ugen. Er du vild med granatæbler, er det en lækker måde at inkludere dem i din madlavning. Denne salat er god som forret eller som tilbehør til kød eller grillmad.

Tomatsuppe med rejer

Dejlig hjertevarmende tomatsuppe med rejer. Tomatsuppe er i sig selv super simpel at lave, men den får lige et ekstra kick når du tilsætter chili - og så bliver den også liiiige den ekstra smule lækker med rejer.

Fiskepakker med torsk og grønsager

Lækre og nemme fiskepakker med en dejlig smag af citron og dampede grønsager. Kan serveres både som forret og hovedret. Så kan mængderne naturligvis bare justeres lidt. Her passer mængden fint til en hovedret med lidt tilbehør til, i form af mos og lidt brød. Til forret kan de med fordel serveres med lidt hjemmelavet krydderurte dressing til.

Thai Forårsruller

Svær ser den ud men smagsoplevelsen er det hele værd. Og bliver man god til at rulle forårsruller, så tager det ingen tid at lave! Thai forårsruller er absolut en vinder, let, sprøde og friske! Det er absolut ikke sidste gang jeg laver dem...

Laksepakke

Når man er på barsel, har man brug for hurtig mad, der selvfølgelig også er lækker! Det fede ved fisk, udover at fisk selvfølgelig er smaddersund og i Danmark spiser vi generelt ALT for lidt af det, så er den ret hurtig at tilberede! Jeg elsker laks, så derfor har jeg valgt denne fisk til denne uges tema.

Vietnamesiske forårsruller med oksekød

I denne uge har vi tema et gennemgående tema på bloggen. Temaet er Mad i pakker.

Vietnamesiske forårsruller er friske forårsruller pakket ind i rispapir. Jeg laver dem ofte når jeg har rester tilbage. Her havde jeg fx noget af en lækker bøf tilbage og valgte at skære den ud som fyld. Det er jo kun fantasien der sætter grænser. Alt kød og fisk er velegnet, så bruge det som et alternativ til pitabrød eller salat.

Kreativ tunmousse

Til hver julefrokost de sidste mange år har jeg ALTID medbragt tunmousse. Og det tænker jeg lidt at der er en grund til ;) Den har i hvert fald altid været meget populær. Denne gang har jeg prøvet at servere den på en lidt mere kreativ måde.

Penguin Army

Inspireret af billeder jeg har set på nettet, men uden at vide præcis hvad ingredienserne var, har jeg nu fået lavet min egen lille "Penguin Army". Perfekt som en lille festlig appetizer ;)

Svampesuppe med persille og bacon knas

Jeg kan virkelig mærke at efteråret er kommet. Vinden er kold og hænderne fryser konstant. For mig er der ingen bedre måde at varme sig på end suppe. Her en af mine yndlingssupper: Svampesuppe piftet op med persille og bacon. Yum yum!

Filippinsk æg suppe

Jeg har brækket to fingre på højre hånd, og jeg er max højrehåndet, så jeg er en lille smule handicappet når det kommer til dagligdags gøremål, så som madlavning. Denne suppe er fantastisk nem at lave, du kan faktisk lave den med en hånd - og så er det en af de supper der varmer dig om hjertet <3

Lakseforret med rejer, hummerhaler og asparges

Denne lakseforret er intet mindre end et hit. Jeg har fået den flere gange og jeg bliver lige overrasket hver gang, over hvor lækker en forret det er. Det bedste af det hele er at laksen kan laves dagen før, hvilket gør at der er en del mindre arbejde før gæsterne kommer.

Bacon Pizza

Jeg havde min lillesøster på besøg for noget tid siden, og vi er begge to ret glade for bacon. Vi fik derfor den GENIALE idé, at lave en pizza hvor bunden er lavet af bacon!

Oliventapenade

Denne oliventapenade har jeg efterhånden lavet i en del år, og jeg er selv meget stor fan af den. Grunden til dette er, at den er utrolig nem at lave, og så minder den på ingen måde om det man kan købe i supermarkederne, og så synes jeg naturligvis at den smager fantastisk :) Jeg bruger den ofte som velkomst-snack sammen med lidt knækbrød, kiks,eller grønsagsstænger, men jeg bruger den også som "indmad" i fx. svinemørbrad eller kyllingebryst. Det var også denne oliventapenade vi havde med til Restaurant Day d. 18. august i år, hvor vi havde den på forret tallerkenen.

Artiskokcreme

En gang troede jeg, at jeg ikke kunne lide artiskok. Naturligvis blot fordi jeg ikke havde smagt det og ikke vidste hvad det var. Men det ændrede sig bestemt da jeg smagte artiskokcreme. En helt ny verden åbnede sig for mig. Artiskokkens verden ;) Jeg har eksperimenteret lidt for at finde den rette opskrift, men det viser sig jo at den er utrolig nem og simpel, så der er ingen undskyldninger for ikke at lave den selv. Denne artiskokcreme havde vi også med på Restaurant Day d. 18. august i år, hvor den bestemt også fik gode point af vores besøgende.

Rejer på æ grill

Fantastisk saftige og velsmagende chili-ingefær-hvidløgsmarinerede rejer. Perfekte til sommerens grillaftener. Om det regner eller ej!

Vitello Tonnato
& Tomat salat

En af de store klassiske antipasti fra det italienske køkken, kan faktisk laves på ganske kort tid. Prøv den af og spis den gerne som en hovedret. Tunsaucen er pragtfuld!

Gazpacho

I en gazpacho har du den mest lækre og velsmagende sommersuppe man kan tænke sig. Det er super hurtig og nem aftensmad til travle dage. Det tager maks 15 minutter at bikse det hele sammen.

Chili Rejer

Sindssygt lækker ret som både er nem og hurtig at lave. Chili rejer er et sikkert hit hver gang!