Flødeboller med appelsin og brændte mandler

Årh de er gode de her flødeboller. De har en frisk smag af appelsin, en crunchy bund af marcipan og brændte mandler, og et lækkert knækkende overtræk af mørk chokolade. De er et must try hvis du er en vaske ægte juleelsker. :) Hvis du ikke har en opskrift på brændte mandler kan du finde den her. Inspirationen til disse lækkerheder er fundet hos den evigt kreative Chocolat. Tjek endelig hendes blog ud. Man kan kun blive inspireret af den.

BundTil 10 person(er)

  • Marcipan100 g
  • Brændte mandler20 g

SkumTil 10 person(er)

  • Rørsukker75 g
  • Glukosesirup40 g
  • Vand30 g
  • Pasteuriserede æggehvider50 g
  • Rørsukker 1 spsk
  • Skal af øko usprøjtet appelsin1 stk

PyntTil 10 person(er)

  • 70 % mørk chokolade150 g
  • Brændte mandler30 g

Fremgangsmåde

  1. Hak de brændte mandler fint og ælt dem ind i marcipanen. Grunden til, at de skal være finthakkede er at det er nemmere at rulle marcipanen ud til ca. 1/2 cm tykkelse. Herefter skal du udstikke dine bunde i den størrelse du ønsker. Jeg brugte enden af en tyl som er ca. 1 1/2 - 2 cm i diameter. Det gav 20 små flødeboller.
  2. Kom rørsukker, glukosesirup og vand i en gryde, kog det op til en temperatur der er 117 grader. Jeg brugte mit stegetermometer, som fungerede helt fint.
  3. I en skål ved siden af piskes æggehvider og 1 spsk. rørsukker næsten stift. Når sukkermassen har den rigtige temperatur hældes den i en tynd stråle ned til æggehviderne mens der piskes grundigt. Herefter skal du fortsætte med at piske i 8 minutter. Det er vigtigt dette overholdes så flødebollerne kan holde formen.
  4. Riv appelsinskal i skummet og vend det sammen. Kom det i en sprøjtepose og sprøjt det ud på bundene.
  5. Lad flødebollerne hvile i en time på køkkenbordet. Det er her de størkner, så de ikke falder sammen når du kommer chokolade på.
  6. Når flødebollerne har hvilet i en time skal de overtrækkes med tempereret chokolade. Det gøres ved at smelte 2/3 af chokoladen og hakke den sidste del helt fint. Når den smeltede chokolade har en temperatur på 45 grader kommes det op til den ikke smeltede del. Lad chokoladen opløse sig til det har en temperatur på 32 grader.
  7. Kom en flødebolle på en gaffel og hæld den smeltede chokolade over. Lad chokoladen dryppe af og sæt flødebollen på et stykke bagepapir. Pynt med hakkede brændte mandler.
  8. Kom flødebollerne på køl og nyd dem i løbet af julen :) MUMS de er en succes!
Tags:, , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger