Edamame humus

Humus er efterhånden lavet i 100 afskygninger og her er endnu et forsøg på at gøre humusen anderledes. I denne variant er der brugt de populær edamamebønner. En fordel ved at bruge edamamebønner er at man slipper for iblødsætning af kikærter dagen inden. Så man kan vel kalde denne edamame humus for en lynmus. :) Den smager dejligt til brød, kylling eller fisk.

IngredienserTil 4-6 person(er)

  • Edamamebønner uden bælg200 g
  • Tahin1 spsk
  • Hvidløg1-2 fed
  • Olivenolie3 spsk
  • Spidskommen1 tsk
  • Citronca. 1/2 stk
  • Vandca. 3/4 dl
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Kom bønner, tahin, hvidløg, olie og spidskommen i en blender. Hvis du bruger frosne edamamebønner, skal de selvfølgelig være optøet.
  2. Fortynd humusen med lidt vand og smag til med citron, salt og peber.
  3. Server til brød, grøntsagsstænger, eller som dip til kødretter.
Tags:, , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger