Dadelbar med nødder

For nyligt er jeg begyndt at dyrke crossfit. Jeg må indrømme, at jeg synes det er møg hårdt og ofte er det svært at tilrettelægge min mad så det passer med min sene træning. Derfor er jeg begyndt at lave disse fantastiske dadelbarer, fyldt med energi, og perfekt en snack før træning. De er nemme at lave og super velsmagende. Og vigtigst af alt, så kan du variere dem i det uendelige. Det er kun fantasien der sætter grænserne.

DadelbarTil 5-10 person(er)

  • Friske dadler150 g
  • Vand1/2 dl
  • Havregryn60 g
  • Pistacienødder50 g
  • Mandler50 g

Forslag til toppingTil 5-10 person(er)

  • Kokos
  • Frysetørrede bær
  • Kakaonips
  • Finthakkede nødder

Fremgangsmåde

  1. Blend dadler og vand med hinanden. Husk at fjerne stene.
  2. Grovhak pistacienødder og mandler tilsæt dem sammen med havregryn til din dadelmasse. Massen skal være fedtet men ikke for meget. Hvis du synes den er for våd kan du tilsætte mere havregryn som nok skal suge væsken.
  3. Kom massen i et firkantet ildfast fad beklædt med bagepapir. Form og mas det med en dejskraber til det har den ønskede højde og bredde. Formen er mest for at få de skarpe kanter. Har du ikke en kan du også forme massen på et stykke bagepapir.
  4. Pynt med hvad du har lyst til. Kokos, frysetørrede bær, kakaonips, finthakkede nødder osv. Det er kun din fantasi der sætter grænser. Jeg pyntede den ene halvdel med kokos og den anden med frysetørrede brombær. Specielt de frysetørrede bær fungerer godt som et syrligt indspark til den ellers lidt søde masse. Mas let på din topping så den får fat i din dadelmasse.
  5. Sæt din masse på køl i tre timer eller til dagen efter.
  6. Skær forsigtigt din masse ud i passende barer. Mine var omkring 4 gange 2 cm og gav 10 styk i det hele.

Husk at alle der tilmelder sig vores nyhedsbrev inden d. 10. juni kl. 12 er med i konkurrencen om fire dekorative cafetallerkner. Se meget mere her!

Tags:, , , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger