Chili Rejer

Sindssygt lækker ret som både er nem og hurtig at lave. Chili rejer er et sikkert hit hver gang!

Chili rejerTil 2 person(er)

  • kæmpe rejer500 g
  • rød chili1 stk
  • ingefær5x1 cm
  • hvidløgsfed4-5 stk
  • koriander eller persille1 bundt
  • citronsaft4-5 spsk
  • saltefter smag
  • peberefter smag
  • olietil stegning

Fremgangsmåde

  1. Hvis du bruger frosne rejer skal disse tøs op under koldt vand.
    Skyl og pil rejerne, fjern den sorte streng.
    Gem dem i en skål indtil du skal bruge dem - hvilket er liiiige om lidt.
  2. Skræl ingefær og hvidløg, og hak fint sammen med chili - eller brug en minifoodprocessor.
  3. Når du har finthakket hvidløg, chili og ingefær - varm en stor pande op på max varme med et skvat olie og smid det hakkede på og SVITS det i 4-5 min. Og panden skulle meget gerne være max varm, så bliv endelig ved med at røre rundt så det ikke brænder på.
  4. Når du har svitset hvidløg, chili og ingefær i 4-5 min. hæld da rejerne på panden og bland det hele rigtig godt sammen.
    Rejerne skal faktisk ikke have særlig lang tid - kun en 2-3 minutter.
  5. Når du har stegt rejerne så tag panden af varmen. Nu tager du din koriander (som du selvfølgelig har skyllet) og klipper ud over rejerne og blander godt sammen. Hvis du ikke bryder dig om koriander (OMG!!!) så er persille også perfekt.
  6. Det sidste du gør, før du serverer er, at hælde citronsaft ud over rejerne samt en lille smule salt og peber.

Jeg ELSKER den her ret. Jeg kunne spise den til morgenmad, frokost og aftensmad. Personligt behøver jeg ikke noget tilbehør, men min kæreste kan godt lide at få hvidløgsflute ved siden af. Ellers kan denne ret fungere som en forret og dermed behøver du jo ikke at servere andet end disse smækre chili rejer sammen med et godt glas hvidvin.

TIP: Hvis du føler, at du mangler væde til dine rejer, kan du f.eks. blande 2 spsk. sesamolie med 1 spsk. honning og 1 tsk. tamari og hælde på panden lige efter du har hældt rejerne på. Du kunne også bruge 3-4 spsk. sweet chili sauce hvis du er i den dovne ende ;)

Enjoy <3

Vidste du at du kan komme med Mad kollektivet backstage på Instagram og holde dig opdateret på Bloglovin’ og Facebook?

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kommentér 2 kommentarer

Dine oplysninger

  1. charlotte.blak Svar

    Det lyder som vores forret nytårsaften, tak MadKollektivet :)

    • Hej Charlotte,
      Hvor er det bare skønt at høre. Håber de bliver møg gode og er med til at sætte gang i et lækkert nytårsmåltid :)
      Rigtig godt nytår herfra