Chiagrød med lækker frugt

Super nem overnight køleskabs chiagrød med det ultrasunde chiafrø og dejlig frugt. Her får i lige lidt info om det lille og kraftfulde frø.

Chiafrø indeholder fire gange så mange kostfibre som i hørfrø, seks gange mere kalk end sødmælk, 15 gange flere antioxidanter end broccoli og otte gange mere omega-3 end en hel laksefilet. Superfrø er vel det rigtige at kalde det. Jeg skal helt sikkert prøve at tilføje det mere i min madlavning - måske på salat, i brød/boller eller på yoghurt. Kom endelig med gode ideer - jeg er klar på en udfordring! ;)

IngredienserTil 1 person(er)

  • Chiafrø2 spsk
  • Skyr1 1/2 dl
  • Mælk1/2 dl
  • Vaniljepulver1 tsk
  • Honning

ToppingTil 1 person(er)

  • Appelsin1/2 stk
  • Æble1/2 stk
  • Hindbær5 stk

Fremgangsmåde

  1. DAGEN FØR: Bland frø, mælkeprodukter og vaniljepulver og sæt det på køl i en skål med låg natten over.
  2. DAGEN EFTER: Rør rundt, tilføj evt. mere mælk hvis grøden er for tyk og smag til med honning, hvis du ønsker den sødere. Nyd med valgfri frugt skåret i små tern (frisk el. tørret).

    I denne portion er der til to af glas (som på billedet). En lille portion til to eller en stor til en person. :) SÅ LÆKKERT!!!
Tags:, , , , , , , , ,

Kommentér 6 kommentarer

Dine oplysninger

  1. Benedicte Svar

    Hej! :-)
    Jeg prøvede forleden at lave chiagrød med 2 dl skummetmælk og 1,5 spsk chiafrø men det fungerede slet ikke. Kan mælketypen mon også have noget at sige?

    • Hej Benedicte,
      Øv det er jeg da ked af at høre… Jeg har ikke selv prøvet at lave en chiagrød med skummetmælk, men har googlet lidt frem og tilbage og det ser ikke ud til at det skulle være et problem. De fleste andre madblogs bruger dog en eller anden form for mandel-, ris- eller kokosmælk. Hvad var det præcist der gik galt?

      • Benedicte Svar

        Det var frøene som ikke rigtigt suede mælken til sig men derimod bare lå i en stor klump i bunden af glasset. Dog lavede jeg en potion igen i morges med 1,5 dl A38 og 0,5 dl skummetmælk og det fungerede helt fint :-)

        • Hmm det er mystisk… Jeg har faktisk prøvet noget lignende hvor jeg kun lavede den med mandelmælk. Der var det dog kun få små klumper af chiafrø som lå samlet. Meget interessante opdagelser vi er ved at gøre os her. :D Så måske kræver det en eller anden form for tungere væske som yoghurt eller skyr? Umiddelbart tænker jeg at det må være konklusionen. :)

          • Benedicte

            Jeg tror også det må være konklusionen ;-)
            Måske har mandelmælken også mere “fedme” i sig end skummetmælk, som derved lettere binder sig til frøene – ligesom mælkeproduktsblandingens evne til at binde sig til frøene forbedres, idet man kombinerer skummetmælk med en “tungere” væske som yoghurt :-)

          • Ja det giver rigtig god mening :) Håber du får en god dag og du vil nyde din chiagrød fremover ;)