Cebolla Desflemada (saltede løg)

Jeg har været så heldig, at få fingrene i en bog sprængfyldt med mexicanske opskrifter! Den hedder 'Ægte Mexicanske Tacos' og forfatteren er Malin Erikson. Bogen er spækket med vildt lækre opskrifter, og billeder som virkelig får din mund til at løbe i vand, fotografen er Åsa Dahlgren og bogen er udgivet hos Nyt Nordisk Forlag. I bogen er der rigtig mange spændende og anderledes opskrifter på tilbehør til tacos og andet mexicansk mad, og lige den her opskrift fangede altså mit madhjerte, fordi jeg aldrig nogensinde har smagt noget der ligner - og jeg var helt vild med de her saltede løg!

Til 4 person(er)

  • salatløg2 stk
  • groft salt2 tsk
  • lime, saften1 stk
  • koriander, frisk og fintsnittet2 spsk

Fremgangsmåde

  1. Hak salatløg fint og vend det sammen med resten af ingredienserne.
  2. Lad det stå og trække i 30 min.
  3. Hæld væden fra, og server straks!

TIP: prøv også at komme lidt fintrevet limeskal i.

Tags:, , , ,

Kommentér 2 kommentarer

Dine oplysninger

  1. Det lyder spændende. Hvad spiser du dem til – det er vel næppe en selvstændig ret…

    • Eik Skorradottir Svar

      Hej Sysleren. Nej det er ikke en selvstændig hovedret – det er vildt lækkert tilbehør! Det kan spises til fx fajitas, tacos og næsten alt andet krydret mexicansk mad. Det er super godt sammen med velkrydret oksekød og salsa :)