Butterdejspakker med nødder, marcipan og æble

Det er faktisk første gang jeg prøver at arbejde med butterdej. Resultatet blev disse butterdejspakker med hassel- og paranødder, marcipan og æble. Det er super nemt og resultatet er delikat sammenlignet med tiden brugt!

IngredienserTil 6 person(er)

  • Marcipan60 g
  • Hasselnødder40 g
  • Paranødder40 g
  • Æble1/2 stk
  • Smør2 spsk
  • Honning1 spsk
  • Butterdej1 pakke
  • Æg til pensling
  • Lidt perlesukker

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Riv marcipan og æble ned i en skål og tilsæt de hakkede nødder, smør og honning. Bland det hele til en sammenhængende masse.
  3. Skær butterdejspladen ud i seks lige store stykker og placer en skefuld fyld i midten af hver af dem.
  4. Fold derefter hjørnerne ind på midten og mas dem lidt sammen.
  5. Pensl med et sammenpisket æg og drys med lidt perlesukker.
  6. Bag pakkerne i ca. 20 minutter til de er lækre gyldenbrune og hævet til dobbelt størrelse.
  7. Nyd dem lune evt. med en klat vaniljeis til.
Tags:, , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger