Broccolisalat med miso og ingefær

Da jeg var gravid så jeg Louisa Lorang lave den her salat på Go' Appetit.. og lige siden har jeg tænkt "dét skal jeg lave!!" - så da jeg var så heldig at få en pakke Clearspring Hatcho Miso fra naturesource.dk tænkte jeg med det samme "broccolisalaten!". Så nu, 4 måneder efter, har jeg ENDELIGT fået lavet den her supre lækre og sprøde broccolisalat med miso, ingefær, lime og ristede sesamfrø.

IngredienserTil 4 person(er)

  • broccoli1 kg
  • mørk miso3-4 spsk
  • honning2-3 spsk
  • citron (saft)1 stk
  • ingefær1x5 cm
  • sesamfrø1 håndfuld

Fremgangsmåde

  1. Rist sesamfrøene på en varm pande. Læg dem til side indtil du skal bruge dem.
  2. Riv ingefæren og bland den sammen med miso, honning og citronsaft.
  3. Skyl broccolien, og del den i mundrette bidder. Broccolien skal dampes i kogende vand. Det jeg gør er, at smide broccolien i en skål, koger noget vand i min el kedel og så hælder vandet over broccolien til det dækker det hele. Lader det stå i 3-4 minutter og så hælder jeg vandet fra. Der skal være noget bid i broccolien! Al dente om du vil :p
  4. Overhæld broccolien med din miso dressing, og drys de ristede sesam over lige inden servering.

Det er ikke tit at jeg følger en opskrift til punkt og prikke, men det har jeg sgu gjort med den her fordi den er bare perfekt som den er. Så, mange tusinde tak Louisa Lorang <3

Miso er en gæret masse, som fremstilles af sojabønner, ris eller byg, og der tilsættes havsalt og vand.

Der findes mange varianter af miso, afhængig af hvilke mikroorganismer der er brugt til gæringen, hvor længe produktet har gæret, og hvilken eller hvilke kornarter der er anvendt. Miso kan fx også være tilsat japansk mynte (shiso), som giver den en smuk grøn farve. Miso bruges meget i japansk mad og findes både som krydderi og bouillonekstrakt. Det anvendes til supper og i dip og dressinger. Og så er der den hvide miso, som er let gæret med lidt salt og kan bruges til desserter.

Den mørke miso som er brugt til denne ret hedder Hatcho Miso og er lavet af fermenterede, hele sojabønner, vand, havsalt og ristet bygmel – og kan købes i helsebutikker eller her.

Husk at alle der tilmelder sig vores nyhedsbrev inden d. 10. juni kl. 12 er med i konkurrencen om fire dekorative cafetallerkner. Se meget mere her!

 

Tags:, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kommentér 0 kommentarer

Dine oplysninger