Æbleskiver med æbler og marcipan

Jeg har altid undret mig over, hvorfor i al verden æbleskiver bliver kaldt æbleskiver. Det har som udgangspunkt intet med æbler at gøre og de er i hvert fald slet ikke skåret i skiver. Nåh, men her er min version af de lækre æbleskiver er der rent faktisk er æbler i - og lidt marcipan. :) De er super gode og kan helt sikkert anbefales.

IngredienserTil 5 person(er)

  • Hvedemel250 g
  • Salt1/2 tsk
  • Sukker3 tsk
  • Kardemomme2 tsk
  • Natron1 tsk
  • Øko citron1 stk
  • Æg3 stk
  • Kærnemælk4 dl
  • Solsikkeolie2 spsk
  • Marcipan100 g
  • Æble1 stk
  • Smør til stegning

Fremgangsmåde

  1. Miks alle de tøre ingredienser og pisk tre æggeblommer (gem hviden - den skal bruges senere) og kærnemælken godt sammen.
  2. Kom de tøre ingredienser og citronskal i kærnemælken.
  3. Rør godt og sæt på køl i en halv time.
  4. Imens skrælles et æble, som deles i både og kommes i en minihakker sammen med marcipanen. Blend det sammen til det har en fin konsistens.
  5. Varm en æbleskivepande og kom lidt smør i hver hul.
  6. Fyld hullerne trekvart op med dej og kom en lille klat æble-marcipan blanding i hver af dem.
  7. Vend dem med et træspyd eller en strikkepind og kom evt. lidt ekstra dej i, så de bliver helt runde. Vend dem et par gange og gør klar til en ny omgang.
  8. Hold dem lune i ovnen og nyd dem med en godt syltetøj og flormelis.

julekort madkollektiv

Tags:, , , , , , , , ,

Kommentér 2 kommentarer

Dine oplysninger

  1. Caroline Svar

    Jeg har for nylig lært, at de hedder æbleskiver, fordi det oprindeligt var skiver af æble, som blev dyppet i dej og stegt på panden :-) glædelig jul!

    • Arh!! Interessant! Så giver det hele lidt mere mening :) Tak Caroline… Og rigtig glædelig jul til dig også!